søndag den 27. januar 2013

Hvad skal jeg føre af regnskab som virksomhed


Dette omhandler skat og simple krav til regnskab i personlige virksomheder - personlig - enkeltmandsvirksomhed PMV, eller I/S. Selskaber er kun helt kort berørt i første afsnit. Jeg kommer også ind på moms og lidt andet nyttigt for nystartede:


Selskaber:

For selskaber, som f.eks. ApS og IVS er reglerne anderledes end for personlig virksomhed. De kan ha revisorfrihed, hvis ikke det er noteret som pligt i deres vedtægter men regnskaber skal følge årsregnskabsloven og der skal indsendes langt mere materiale end for en personlig virksomhed. Denne artikel omhandler blot personlig virksomhed der køres helt som standard uden virksomhedsskatte ordningen skattemæssigt.

Personlige virksomheder:

Enklet regnskab og skat:

I den helt almindelige personlige virksomhed er regnskabet og skatten ret enkel. Her betaler du ganske enkelt skat af dit overskud. Penge du hæver til dig selv har ingen som helst betydning for din skat. Alle private hævninger og indskud sker via status under "mellemregning" i egenkapitalen, som privat hævning. Ved at det sker i status, så bliver hævningen ikke til en udgift og dermed påvirker den ikke virksomhedens resultat, og dermed ikke din skat. Læs evt mere om hvorfor der ikke er noget der hedder løn i en almindelig personlig virksomhed, kun skat af overskud i DETTE LINK

Lidt om krav til regnskabet:

I almindelig personlig virksomhed og I/S skal der føres regnskab i henhold til skattelovgivningen og det skal opbevares sammen med bilag i nummer orden i 5 år. 


Regnskabet skal ikke indsendes, men bruges til din selvangivelse og kun fremlægges med bilag, på opfordring af skat/moms. Her er mindstekrav for en personlig virksomhed: link

Det er vigtigt at sætte sig lidt ind i regnskabslovgivning og krav til bogføring. Der er ganske mange enkle regler som man skal kende. F.eks. at - udsendte fakturaer ikke bare må rives over og erstattes med nye, uden der sendes en kreditnota til den der har modtaget fakturaen.

Alle bilag skal være i nummerorden som udgangspunkt. Fakturaer må have deres egen nummerserie men skal også være i fuld nummerorden - samme med kreditnotaer - men man må starte med lige det nummer man ønsker (for evt at se lidt større ud med faktura 1002 frem for 2)


Hvert år må man starte på ny i rækkefølge - så bilag 1 fremkommer igen - nu jo bare i det nye år.

Alle der bogføres skal ha et klart transaktionsspor, så man ud fra et bilag kan følge f.eks. hvad blev solgt, til hvem og hvilken vare gik ud af lageret og ved betalingen, hvem betalte og hvor gik pengene hen.

Aktiver der købes:

Aktiver købes og skal afskrives over 25% skattemæssigt med mindre den samlede værdi af et sammenhængende aktiv er over 12.600 (2014) kr, hvor det må straktafskrives. 

Virksomhedens aktiver skal kunne identificeres og sælges ud igen ved lukning (normalt med moms med mindre alt sælges til en momsregistreret der forsætter) 

Aktiverne tilhører ikke ejeren ved lukning, men skal sælges igen og indgå i lukkeregnskabet til skat. Sælges de samlet (eller som en samlet afdeling) til en anden momsregistreret, skal de sælges uden moms - sælges de til en ikke momsregistreret, eller til en selv, skal de sælge fra den virksomhed man lukker - med moms. Værdien skal være markedspris. Det er let, hvis det er til en ren 3.part, for så er det den pris denne vil gi, men er det til en selv, eller til venner og familie, så skal man kunne dokumentere, at det faktisk er markedspris, f.eks vil at google den type varer og finde dem brugt, ex på DBA.


Ikke alle udgifter giver fradrag i indtægterne skattemæssigt:

Der kan i regnskabet være udgifter der ikke fuldt tæller som udgift skattemæssigt. Det kan f.eks. dreje sig om gaver - men også flere andre ting. Disse skal du korrigere for i en korrektion til dit regnskab - en såkaldt skattekorrektion. F.eks. kan du har kørepenge der skal trækkes fra, hvis du har kørt i egen bil for virksomhed som i linket kørselsgodtgørelse, spist med en kunde på firmakortet eller givet gaver, lige som en række andre ting ikke giver fuldt fradrag. Denne liste fra Dansk revision som i linket, er ret god at blive lidt klogere på en række af de poster der ikke giver fuldt fradrag og som derfor skal med i en skattekorrektion.


Moms:

Moms kan kun fratrækkes af momsregistrerede og kun når den er med på regningen fra en anden dansk momsregistreret virksomhed, ellers ikke. 

Der er f.eks. ikke moms på porto og rejser. Der er også specielle regler for ex udgifter til hvidplade biler hvor . intet som helt moms må fratrækkes, uanset den fremgår af regningen. Der er også begrænset fradrag for moms på en lang række andre ting, bespisning, hotel m.m. Igen kan listen fra danske revision som LINK HER bruges.

Moms ved import:

Moms er ikke en omkostning for momsregistrerede ved import. Den skal blot angives korrekt som importmoms læs her om IMPORTMOMS som altså ikke er en omkostning, men skal bruges korrekt. Langt de fleste regnskabsprogrammer har konti som helt automatisk fører importmomsen korrekt og fortæller dig i moms vinduet, hvilke beløb du skal indberette.

Skat af din virksomhed:

På basis af regnskabet skal du udfylde dit forskud for at få betalt skat under året. Du skal som nystartet kontakte skat, for at fortælle, at du nu skal bruge udvidet selvangivelse og udvidet forskud.

Du skriver dit forventede resultat i rubrik 211 i forskudsopgørelsen  (pligt – men du kan rette flere gange under året efterhånden som du har bedre overblik over overskuddet). Her er LINK TIL HVORDAN DU UDFYLDER FORSKUD 

Når året er gået skal du så skrive det rent faktiske resultat i selvangivelsen i rubrik 111 eller 112 - som er rubrikken du som minimum skal udfylde i den udvidede selvangivelse for virksomheden - sammen med lidt oplysingsrubrikker. LINK TIL HVORDAN DU UDFYLDER SELVANGIVELSEN..

Brug et godt regnskabsprogram

Brug altid et godt regnskabsprogram frem for håndkladder eller excel løsninger. Der er mange intuitive programmer, her blot nævnt www.dinero.dk som er gratis i basis versionen men også har en langt mere avanceret betalings version  - og www.billysbilling.dk som koster ca 100 kr om måneden.

Tag gerne en økonomikyndig til lige at hjælpe og checke, specielt i begyndelsen:

Jeg vil godt råde helt nystartede eller andre der er usikre, til at ofre lidt på regnskabet. Tag en snak med en økonomiperson, gerne en revisor, før du går i gang og hør om dine valg virker korrekte og lade evt samme person gå ting igennem inden momsangivelse og ved det første årsregnskab. Der fra kan I tale om hvorvidt det virker nødvendigt fremover.


Virksomhedsskatteordningen VSO

VSO er ikke en selvstændig virksomhedsform, men et beskatningsvalg.

Personlig virksomhed kan ud over standard beskatningen som jeg holdt mig til før, vælge at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen VSO som beskrevet i linket - og kapital afkast ordningen. Begge disse ordninger er klart mere komplicerede, og ofte vil det være anbefalelsesværdigt at få hjælp af en revisor. Hovedtanken bag VSO er, at man kun betaler personlig skat af de beløb man hæver til personligt forbrug, medens der af overskuddet i øvrigt kun betales en aconto selskabsskat /2014 - 24,5%). Når man siden hæver tidligere overskud, så betaler man personlig skat af beløbet men - den betalte selskabsskat modregnes.
Der kan være flere årsager til at benytte VSO, først og fremmest fordi man vil opspare overskud men ofte for at undgå topskat. Det er vigtigt at forså, at det kun er en fordel, hvis man ved man har svingende indtægter, så man i gode år kan hæve lige op til topskattegrænsen, for så i dårligere år kan tære på tidligere overskud. 

Ligger man altid til topskat, så hjælper det jo ikke at udskyde problemet. 


En anden årsag til evt at vælge VSO kan være, at ikke hævet overskud ikke på virker SU udbetalinger. Det er dog vigtigt at ha med, at for at benytte VSO skal man drive virksomheden intensivt og der vil det ikke række at måske bruge 10 timer om måneden på virksomheden - medens man studerer, så kan VSO forkastet, hvilket jo kan ha drastisk effekt på SU:

Det er meget tilrådeligt at anskaffe et økonomiprogram for at holde orden på alt, inkl. moms delen. Der er mange online programmer med månedligt gebyr, programmer som ligger lokalt på din computer og som koster et engangsbeløb og også visse gratis programmer, som sagtens kan klare en lille virksomhed. www.dinero.dk er gratis op til første mio i omsætning men har også en betalingsversion med en række udvidede fordele. Programmet er intuitivt og udvikles løbende. BillysBilling som i linket er også intuitivt men koster ca 130 kr om måneden. Programmet har i skrivende stund lidt flere mulighed for direkte tilknytning til visse web-shops og f.eks. Danløn. Et mellemløsning er f.eks Online regnskab ca 50 kr per måned, men der er mange andre programmer. De er efter min mening alle langt bedre end at sidde og rode med en excelfil, og holder bedre kontrol med status og moms.


Overvej stærkt en revisor til i det mindste at sætte dig godt igang hvis du vælger VSO:

Hvis du føler dig helt blank i det med regnskaber og moms, så bør stærkt overveje at få hjælp af en person med stort kendskab til VSO eller tilknytte dig en revisor der sætter dig godt igang. En igangsætning bør kunne klares for omkring 4-5.000 kr - og det årlige, herunder hæverækkefølge og lidt råd samt evt selvangivelse nok lavere. Tag tilbud, men VSO er så relativt kompliceret, og anvendes som nævnt eks. af unge til at undgå træk af VSO. Mange vil her ikke ha den nødvendige regnskabsviden til VSO og de vil spare sig selv problemer ved at tage den omkostning.


Nyt lovarbejde 11/6-2014 som skal lukke misbrugshuller i VSO vil ved vedtagelse gælde fra 11/6-2014

Der startes 11/6-2014 lovarbejde op med skærpede tilsyn med reglernes overholdelse, nye rentegrænser som skal forhindre private kan lægge privat lån ind i VSO med fordel og formentlig skærpede regler om indberetning af hæverækkefølgen. Hensigten er ikke at ændre på VSO som sådan, men at lukke en række huller der i dag kan anvendes til misbrug og skattetænkning i VSO. Lovforslaget forventes udmøntet til lov og vedtager inden årets udgang og det vil i så fald gælde fra 11/6-2014, så det er dobbelt vigtigt at alle overholder hæverækkefølge m.m.  LOVFORSLAG 11/6 fortæller mere.


Jeg er ikke revisor eller skatteekspert og alle råde på bloggen er givet efter min bedste viden, men uden nogen form for ansvarspåtagelse, så undersøg altid selv tingene til bunds.



SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

 

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

 

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

 

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

 

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

 

"ApS" Alt om anpartsselskaber

 

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

 Facebook råd 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog