søndag den 4. oktober 2015

Crowdfunding

CROWDFUNDING 
INDSAMLING AF MIDLER FRA STORE GRUPPER 


Crowdfunding er en relativ ny måde at finansiere en virksomhed, et event, en kunstbegivenhed og andet på.

Jeg skal ikke her komme ind i alle detaljer, bare give en hurtig gennemgang af dette begreb og - linke til skats glimrende gennemgang til slut i indlægget.

Crowdfunding er en metode, til at rejse kapital gennem alt fra netværket, venner, kunder og almindelige interesserede personer og virksomhed i en stor bred masse.

Der benyttes oftest sociale medier eller direkte crowdfunding platforme til at præsentere den idé eller det projekt man ønsker at skaffe midler til.

Du skal ikke ud og finde enkelt investorer, business angels, men du skal stadigt sikre en præsentaion - et "Pitch" som fanger brede masser nok til, at de vil investere i projektet.

Investeringerne er ofte små beløb fra enkelt investor, ofte ned til mellem 50 kr og 500 kr max.

Investorer går ind i projektet uden at blive ejere generelt, men deres modydelse er dels, at de er med til at sætte noget spændenede igang, og du vil ofte skulle tilbyde dem f.eks. dit produkt gratis så snart du har det ude, eller en billet til showet eller andre former for belønning for deres vilje, til at give et mindre tilskud.

I modsætning til at finde investorer, hvor man arbejder med en meget begrænset personmængde, så giver Crowdfunding lejlighed til at komme ud til en meget stor folkemængde.

Din opgave er først og fremmest, gennem dit "Pitch" at præsentere projektet, så rigtigt mange mennesker kommer til at tro på det - og gerne skabe mulighed for interaktion og for at de som investerer, kan følge dit projekt nøje. De skal gerne kunne følge med i, hvordan kampagnen forløber, hvad samles ind, hvor langt er du nået.

En fordel ved Crowdfunding er også, at du kan benytte det til en tidlig markedsføring af hele projektet til brede grupper. 

Du vil også normalt skulle give deltagerne mulighed for at interagere med dig, og stille spørgsmål til dig vedr. projektet. Herved får du ofte god mulighed for at justere dit projekt.

Fundraising er ikke løsningen på alle fremtidige projekters finansiering. Det kræver et absolut interessant projekt og det kræver, at du kan få rigtigt mange til at tale om det, sprede nyheden, og kan give dem nogle små modydelser, som sammen med deres fulde tillid til, at du du sætter i gang vil blive en succes, kan få dem til at spytte i kassen.

Der er en række forskellige former for Crowdfunding - som skats gennemgang faktisk klarer fint men lige kort:

Donationsbasseret funding er når de som betaler giver deres penge/funding som ren gave, og de som deltager ikke får fradrag for deres bidrag. Overordnet vil bidragene være skattepligtige for modtager - men se skatte linket nederst, for det forklarer det på fin vis.

Funding baseret på modydelse - Reward-basseret, er funding, hvor modtageren giver de som skyder penge ind, en ydelse eller et produkt til gengæld for deres deltagelse. 
Det kan være at de får dit produkt tilsendt på første dagen, eller en billet til dit show, eller den første DVD eller CD udgivelse. Det svarer skattemæssigt til salg af produktet og beløbsgrænsen følger de helt almindelige regler for evt. momspligt ved forventet omsætning/salg over 50.000 kr på en hver 12 mdr periode. Se igen skattelinket nederst.

Lånebasseret funding - siger lidt sig selv. De som skyder ind skyder beløbet ind som lån og vil få rente og dermed mulighed for pengene tilbage. Der findes visse finanstilsynsgodkendte fonde. Formen er ikke ret almindelig her i Europa. Igen henvises til skattelinket nederst.

Aktiebasseret crowdfunding - Er bestemt ikke så almindelig, slet ikke i Danmark, men basis er, at de som skyder penge ind, får andel i dit kommende overskud, eller ret til aktier. Der er en lang række regler som regulerer denne form

Her er LINK TIL SKAT OM CROWDFUNDING med skatteforhold for de enkelt former gennemgået på fornem vis.

Jeg påtager mig ikke ansvar for evt. fejlskrivninger i mit blogmateriale eller konsekvenser af fejl.

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


lørdag den 3. oktober 2015

SELSKABSFORM SKAL FREMGÅ AF FORRETNINGSPAPIRER


Det overrasker tilsyneladende en del, at man skal medtage selskabsformen – A/S, ApS eller IVS i firmanavnet på alle forretningspapirer, elektroniske meddelelser og på kapitalselskabets hjemmeside, ligesom hjemsted (adresse for selskabet) og CVR nummer skal fremgå.

At CVR skal med, fremgår af "Bekendtgørelse" som i DETTE LINK se § 6 stk 9

For at undgå misforståelser, så dækker dette ikke LOGO - som jo ikke skal indeholder et selskabs navn - men udelukkende alle selskabspapirer og f.eks hjemmesider.

For utålmodige læsere kan konklusionen afsløres allerede her: JA selskabsformen IVS / ApS / A/S bør og skal fremgå af alle officielle papirer og hjemmesider.

Et lille klip fra selskabsloven som dækker alle kapitalselskaber - idag A/S, ApS og IVS som væsentligste her til start:

§ 2. Kun aktieselskaber og anpartsselskaber (JH remark – IVS er også selskab som ApS) kan og skal i deres navn benytte betegnelserne »aktieselskab« henholdsvis »anpartsselskab« eller forkortelserne »A/S« henholdsvis »ApS«. (JH remark – og i dag IVS)
Og i stk 4 i samme paragraf:

Stk. 4. Kapitalselskaber skal i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på kapitalselskabets hjemmeside angive navn, hjemsted og cvr-nummer.
§ 3. § 2 finder tilsvarende anvendelse på kapitalselskabers binavne.


Det er vigtigt at forstå, at selskabsbetegnelsen, IVS ApS osv. er en integreret del af virksomhedsnavnet og derfor skal med som angivet i §2

STRAFFES MAN FOR AT MANGLE SELSKABSFORMEN PÅ PAPIRER?

Man vil nok ikke normalt være ude for, at selskabsstyrelsen henvender sig med bod eller påbud - grundet manglende brug af selskabsformen. Det er næppe en del af den normale kontrol procedure, men loven giver dog styrelsen en klar mulighed, for at give bod for fejl af denne type.

Der hvor problemet kommer er, når en leverandør eller kunde, kræver man selv hæfter personligt, da selskabsformen ikke er fremgået tydeligt. Dermed kan det jo vise sig meget dyrt IKKE at have selskabsformen - IVS, ApS og A/S med ALLE steder man bruger sit firmanavn officielt.

HÆFTELSESGENNEMBRUD = PERSONLIG HÆFTELSE SOM RISIKO:

Det er sket, og kan absolut ske lovmæssigt, at selskaber der har undladt at medtage f.eks. ApS eller IVS i selskabsnavnet, bliver udsat for hæftelsesgennembrud.

Hvis en kunde eller leverandør, kan vise, at de har handlet med ens virksomhed, ud fra et visitkort, et brev eller en hjemmeside hvor selskabsformen ikke er fremgået, så vil de pågældende som udgangspunkt kunne kræve, at personen bag selskabet hæfter personligt, hvis ikke selskabet kan klare et krav, men må gå konkurs.

Det er ikke noget der sker med fuld-automatik, fordi man har "glemt" selskabsbetegnelsen på et dokument eller i en brochure, men det sker, hvis ikke man klart kan sandsynliggøre, at den skadeslidte på anden vis, var helt klar over, at det drejede sig om et selskab

I DETTE LINK kan man læse den store advokatkæde "Ret & Råd" forklare om denne risiko med denne tekst-  citat: 

Selskabsformen skal med. Og det skal cvr-nummeret også. Og hvis du bruger den rigtige advokat til at stifte selskabet med kan du få det stiftet uden stifterhæftelse som jo normalt gælder fra stiftelsen til registreringen i erhvervs- og selskabsstyrelsen. En række advokater har nemlig fået adgang til at registrere direkte i styrelsens database og det betyder, at registreringen sker omgående - der er ingen  hæftelsesperiode. Og at du får cvr-nummeret med det samme, så du bare kan gå i gang! Og få lavet brevpapiret med det samme.

Hvis ikke du skriver (IVS) aps eller as på dit brevpapir, kan du risikere at komme til at hæfte personligt, fordi kreditorer siger, at de ikke vidste det var et selskab de handlede med. Og derudover fremgår det af loven at både selskabsbetegnelsen (as/aps) og cvr-nummeret skal stå på alle forretningspapirer.
citat slut

Jeg kan også lige medtage en skriftlig vejledning fra erhvervsstyrelsen, hvor styrelsen går lidt dybere ind i hvad "forretningspapirer er:
SELSKABSSTYRELSENS SVAR TIL MIG I EMAIL PÅ HVAD DER ANSES FOR FORRETNINGSPAPIRER:


Jeg spurgte styrelsen i E-mail

Som jeg forstår selskabsloven, så skal selskabsform, f.eks. IVS og ApS fremgå af alle officielle selskabspapirer (og gør det ikke, har man risiko for personlig hæftelse)

Hvordan ser man f.eks på f.eks. visitkort - er det et officielt selskabspapir på linje med brevpapir?

Og officiel hjemmeside (som jo kunne være eneste kontakt mellem selskab og kunde) - skal det også der fremgå om det er IVS eller ApS?

venligst John Hannover

OG SVARET FRA STYRELSEN:

Stig Nielsen  (19.10.2015 13:49)

For at være på den sikre side , så skal selskabsbetegnelsen fremgå af alle papirer, hjemmesider, visitkort etc. som virksomheden præsenterer sig med overfor kunderne

KRAV TIL STIFTER VED REGISTRERING AF NAVN:

Når man registrerer sit selskabsnavn, så har man som stifter en række ansvar:

  1. Navnet skal adskille sig fra andre selskabsnavne.
  2. Det må ikke være forvekslelig med navne der f.eks. er registreret som varemærke. Søg i selskabsstyrelsen på www.cvr.dk som udgangspunkt.
  3. Det er ikke tilladt at bruge navne selskabet ikke har ret til, f.eks. beskyttede familienavne fra familier man ikke selv tilhører
  4. Navnet må ikke vildlede. Det må ikke give udtryk for, at selskabet beskæftiger sig med områder det slet ikke omfattes af.
  5. Selskabsbetegnelsen ApS, IVS m.m. er del af navnet og det er ikke tilladt, at selskaber benytter forkortelser i navnet, som kunne give anledning til at nogen kan tro, der er tale om personlig hæftelse. Ex må man ikke anvende betegnelsen XXXX IVS v/Hans Hansen, som kunne give anledning til at tro, det var en person der hæftede.

Det er anmelderen og stifteren der har ansvaret for disse punkter. 

Selskabsstyrelsen undersøger ikke, om et selskabsnavn er i strid med eksisterende rettigheder, og hvis det skulle være tilfældet, vil man kunne være tvunget til at skifte navn siden.


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Søg i denne blog