onsdag den 14. december 2016

Omdanne virksomhed

Dette indlæg er skrevet for de som driver virksomhed som personlig virksomhed, men som fremadrettet ønsker at drive aktiviteten videre i selskabsform som ApS i de fleste fald (man kan ikke omdanne til IVS.
Du kan teoretisk set godt blot lukke din personlige virksomhed, og så stifte et selskab til den videre drift MEN:

I skats øjne betyder lukning af personlig virksomhed og så fortsat drift i et nyt selskab, at du har solgt virksomheden til selskabet. Risikoen er helt klart, at du dermed skal betale skat af værdien af aktiverne og den goodwill der måtte ligge i den personlige virksomhed.

Årsagen er naturligvis, at du ikke bare må opbygge en værdi i din virksomhed og så flytte hele værdien fra personbeskatning og over i et selskab uden skat.

Uanset du har afskrevet aktiver, så har de jo ofte en værdi, og den skal bruges i dette tilfælde, ganske som du ikke må forære værdien af goodwill, kundemasse osv  til en helt ny juridisk enhed, som et selskab jo er.

Du skal derfor, hvis du vil gå fra personlig virksomhed og til selskab, få en helt konkret vurdering af en revisor eller anden virksomheds kyndig person, af hvor meget der eventuelt udløses af skat, i værdi af aktiver og goodwill. 

Det kan godt tænkes der ikke udløses nogen større værdi, specielt hvis du har haft virksomheden i ganske kort tid og ikke har værdi i afskrevne aktiver, men det er meget vigtigt du sikrer dig det.

I samarbejde med advokat/revisor, foretages en vurdering af den eventuelle skat. 

Denne skat kan du så udskyde, ved at benytte "lov om skattefri virksomhedsomdannelse.


Når det er vigtigt, at kende størrelsen af en evt. skat ved lukning af personlig virksomhed og stiftelse af selskab, så skyldes det, at det bør vurderes om denne skat er større eller mindre, end udgiften til en skattefri virksomhedsomdannelse.

Er skatten meget begrænset - ja så foretager du en skattepligtig virksomheds omdannelse når du lukker den personlige virksomhed og overdrager aktiver og goodwill til det nye selskab. 

SKATTEPLIGTIG VIRKSOMHEDSOMDANNELSE:


Ved en skattepligtig omdannelse beskattes du som ejer af den personlige virksomhed, uanset betaling sker i kontanter eller aktier, i form af personlig indtægt ved salget af virksomheden til selskabet. Ejer beskattes af genvundne afskrivninger (værdien af aktiverne til samme pris som kunne opnås fra 3.person), goodwill (værdi af kundemasse mm) og evt ejendomsavancer mm. Denne skat - er så betalt og vil ikke komme igen senere, så det er ikke en ren omkostning, da skatten ved skattefri omdannelse jo blot udskydes, ikke forsvindere. 

SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE


Der er en række regler for skattefri virksomhedsomdannelse.

Først skal du lige forstå, at skattefri her betyder, at skatten udskydes til senere, nemlig til du
engang vælger at lukke eller sælge dit selskab. Helt forsvinder gør den ikke, men det nye selskab indtræder i succession - d.v.s det indtræder i din tidligere skattemæssige stilling.
Skulle selskabet så senere overdrag aktiverne, vil det blive beskatte på det grundlag som blev fastlagt ved omdannelsen.

  • En skattefri omdannelse skal ske på basis af et relativt friskt regnskab, og den kan derfor kun foretages i perioden 1/1 til 30/6 hvert år. Uanset hvornår i denne periode du foretager omdannelse, så får den regnskabsmæssig virkning fra 1/1 i året. Alt du har tjent og alle omkostninger fra 1/1 til den dag du omdanner, beskattes i selskabet.
  • Skattefri omdannelse kan kun ske til ApS eller A/S, ikke til IVS som kun kan kontantstiftes. Her vil IVS kun komme på tale ved skattepligtig omdannelse.
  • Begge parter, både den personlige virksomhed og det ny selskab, skal være fuldt skattepligtige i Danmark. Det er jo fordi der i princip bare udskydes skat, og så skal skattepligten jo stadigt falde til Danmark.
  • Du kan både omdanne til et selskab der eksisterer i forvejen og til et selskab der stiftes til formålet.
  • Hobbyvirksomhed - skattemæssigt kan ikke omdannes. Kun egentlig selvstændig virksomhed drevet erhvervsmæssigt med overskud for øje, kan omdannes.
  • Omdannelsen skal omfatte hele virksomheden og ikke kun dele af den, mens andet beholdes privat.
  • Ved omdannelsen,  skal samme ejer som står som ejer i den personlige virksomhed, også ende som eneejer af selskabet. Du må gerne efterfølgende enten lad andre tegne ny kapital (kapitaludvidelse) i selskabet og indtræde som medejere. Det udløser ikke skat. Hvis du i stedet sælger anparter til andre, så beskattes du af den del i forhold til netop værdien ved overdragelsen.
  • Som betaling får du normalt helt enkelt nye anparter som selskabet udsteder. Den udskudte skat ligger således nu på dem.
  • For at kunne omdanne, skal du have fat i en revisor, idet en revisorerklæring på værdierne er lovpligtig. Ved den erklæring påtager revisor sig ansvaret for, at værdien fuldt er til stede og laver de nødvendige beregninger. Dette kan ofte koste mellem 5.000 og 15.000 kr, afhængigt af kompleksiteten.
  • Du skal gennemgå alle dine kontrakter  samt alle rettigheder du måtte have med kunder og leverandører. Disse skal nemlig godkende, at aftalen overgår til ny juridisk enhed = det nye selskab. Ellers må kontrakter opsiges. 
  • Din bankforbindelse og dine kreditorer skal også acceptere, at virksomhed omdannes til et selskab. Dette skal formelt bringes på plads
  • Lejeaftaler på lokaler og udstyr skal også have udlejers accept.
  • Medarbejdere skal derimod ikke som sådan spørges. De har i henhold til lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse såvel en ret, som en pligt, til at følge med til det nye selskab. Dog skal alle kontrakter omskrives så de ligger i det nye selskab - normalt med samme rettigheder.

HVORFOR OMDANNE?
Som udgangspunkt kan personlig virksomhed have en del fordele. Der er mulighed for at trække evt. underskud fra i anden personlig indkomst og mildere regler for lovpligtige forsikringer, regnskab med mere.

Jeg viser dig lige en del forskelle mellem virksomhed og selskab, som jeg synes er vigtige at have for øje, til slut i dette indlæg, men de almindeligste årsager, til at vælge omdannelser er nok:

  • Du vil gå fra personlig hæftelse til, at selskabet hæfter. Det kan typisk være fordi du måske skifter aktivitet til noget mere risikofyldt, eller hele engagementet overstiger din risiko lyst. Husk dog, at banken normalt stadigt vil kræve personlig hæftelse af dig, uanset hvad.
  • Det kan også være fordi du vil kunne tage nye parter ind i firmaet, sælge andele fra o.l og det er langt nemmere i selskabsform.
  • Et selskab kan også være en klar fordel, hvis du forbereder at dit projekt og selskab skal opkøbes af et andet firma.

JEG ER IKKE REVISOR ELLER ADVOKAT OG DENNE GENNEMGANG ER BLOT GIVET EFTER BEDSTE EVNE OG UDEN ALLE DETALJER. DERFOR PÅTAGER JEG MIG IKKE ANSVAR FOR RÅDGIVNINGEN


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

tirsdag den 6. december 2016

Afskrivning

Lidt elementært om afskrivninger:



Afskrivninger kan deles i skattemæssige afskrivninger - og regnskabsmæssige.

Ofte vil man kunne se et sammenfald, så de skattemæssige og de regnskabsmæssige er ens. 


Ved større investeringer bør man dog være opmærksom på, at regnskabet jo skal vise virksomhedens værdi korrekt, og derfor kan aktiver jo sagtens have en reelt større værdi i virkeligheden, end den værdi som de skattemæssige afskrivninger viser.

Jeg gennemgår her blot kort skattemæssig afskrivning af almindelige drifts aktiver. Der er særregler for f.eks. bygninger (4% max - og 25 år) samt goodwill mm - men det må I søge oplysninger om hvis I får det behov. 

For almindelige aktiver gælder:


For overhovedet at kunne afskrive, så skal:

  1. Aktivet anvendes erhvervsmæssigt
  2. Aktivet være ejet af den der afskriver
Hertil kommer at:
  1. Aktivet skal være endeligt leveret
  2. Til en virksomhed som er drift
  3. Være bestemt for at indgå i driften og
  4. Være færdiggjort sådan at det kan indgå i driften umiddelbart.
STRAKSAFSKRIVNING = hele beløbet afskrives på EN gang:

Aktiver med en værdi - ex. moms på under 14.400 kr for 2020 (nyt tal hvert år) kan straksafskrives. Det betyder at beløbet skattemæssigt giver fuldt fradrag med det samme. 

For aktiver anskaffet efter 23 november 2020 er straksafskrivning sat op til 30.000 kr, og tilsvarende for 2021. Lovforslaget er i høring og har flertal men ikke klart færdigt formuleret med alt jeg ved. 

Der indføres endvidere et midlertidigt investeringsvindue, så selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber får mulighed for at vælge at afskrive på 116 pct. af anskaffelsessummen for fabriksnye driftsmidler, som er anskaffet i perioden fra og med den 23. november 2020 og indtil udgangen af kalenderåret 2022. Det er en betingelse, at driftsmidlet udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Afskrivningerne foretages på en særskilt saldo.
Denne ordning vil med andre ord kun gælde frem til og med 2022. Der er også en regel, som nok ikke rammer så mange af jer, at afskrivninger i denne form, ikke må overstige 910 mio kr i 2022 værdi.
Reglen om 116% af anskaffelsessum gælder ikke for personbiler og skibe. Reglen vil heller ikke gælde for maskiner, der drives af fossile brændstoffer. 
Det forhøjede afskrivningsgrundlag giver en skattebesparelse på ca 3.500 kr for hver 100.000 kr der investeres. Denne besparelse fordeles dog over mange år, da afskrivning sker efter saldometoden.


Jeg er uafklaret omkring beløbsgrænse ved saldoafskrivning af aktiver anskaffet før 23/11-2020 hvor der måske er afskrevet 25% af 30.000 kr og nu er saldo på 22.500 til rest. Her kan jeg ikke TRO andet end, det må være 14.100 der stadigt er grænsen i 2021, mens der ikke er udmeldt en grænse for 2022.

Det må næsten hænge sådan sammen, da man jo ellers reelt, hvis man kun havde ET aktiv anskaffet tidligt i 2021, så ville have 30.000 i straksafskrivning, som iflg loven kun omfatter aktiver anskaffet efter 23/11-2020

Jeg er også uafklaret omkring hvordan det hænger sammen med regler for straksafskrivning på små aktier, OM man får merfradraget på de 116% af anskaffelsessummen, selvom man derved samlet kommer til at have mere samlet i afskrivning end i anskaffelse. Umiddelbart virker det sådan.
SÅ mangler afklaring om hvad der så sker, når man sælger aktivet - om der skal ske "genaktivering - anvendes genvundne afskrivninger ud fra de 116%. Der kommer formentlig også værnsregler for at forhindre køb og salg i flere omgange af samme aktiv?

Når disse sager er afklaret (er ikke klart i lovteksten) kommer jeg med update. Foreløbigt kan man nok regne med de 30.000 fra 23/12 og 116% reglen i alle fald. Har man lyst - er hele lovforslaget her i LINK

Momsen fradrags altid ved anskaffelsen og indgår ikke i afskrivningerne for momsregistrerede firmaer.

For ikke momsregistrerede er det så det samlede beløb inkl. moms som der skal bruges ved straksafskrivninger.

Det er en forudsætning for straksafskrivning, at der er tale om et aktiv der bruges som "stand alone" - kan bruges alene. 

F.eks. vil et kamera og en linse være sammenhængende aktiver, og så skal beløbene lægges sammen, inden man kommer frem til straksafskrivningsgrænsen. Der er dog praksis og dom for, at f.eks en computer og en printer kan ses hver for sig, hvis f.eks. printeren kan bruges alene - f.eks som kopimaskine.

ALT TIL VÆRDI OVER STRAKSAFSKRIVNINGSGRÆNSEN:

Er værdien ex moms højere end straksafskrivningsgrænsen, så afskrives det som udgangspunkt med 25% om året.

Det foregår ved, at man først bogfører hele udgiften, for at få momsen korrekt med på anskaffelsesdatoen, og så bogfører man 25% af værdien uden moms - ofte via en konto til afskrivninger UDEN moms (ellers får man jo flyttet momsen væk igen igen) som indtægt i drift og ned til status for afskrivninger.

Dit regnskabsprogram har med al sandsynlighed en søgefunktion, så du kan søge "afskrivninger" og få oplyst de konkrete kontonumre du skal bruge.

Herefter kan man hvert år flytte 25% af den samlede værdi af aktiverne i status væk fra status og tilbage til udgift i drift.

Først når den samlede værdi af alle aktiver i status er under straksafskrivningsgrænsen kan alt færdig afskrives i et "huk".
----------------- 

At et aktiv er afskrevet betyder ikke, at så kan ejeren tage det ud til sig selv. Uanset aktiver er afskrevet, så ejes de af firmaet, og ejer må ikke tage det ud, uden at betale markedspris for aktivet. Moms skal betale med fuld moms i anskaffelsesåret og så 20% mindre moms hvert år, indtil momsen rammer 0% år 6.
                                                              -----------------


Aktiver der anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt må kun få fratrukket moms i forhold til % erhvervsmæssig anvendelse - ofte accepterer skat uden den store begrundelse 50% for f.eks. telefoner o.l.

Aktiver der anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt må kun afskrives i forhold til den % der anvendes til erhverv. Anvendes et aktiv f.eks., halv til erhverv, så afskrives på halvdelen af aktivets værdi.

Eneste undtagelse er en computer, hvor skat accepterer, at den fuld afskrives i firmaet, også selv om ejer måtte anvende den delvist privat. Momsen på en sådan computer skal dog deles, så der kun afskrives på den % del som computeren anvendes i firmaet. Igen accepterer skat normalt en fordeling 50/50 uden videre store begrundelser.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

 

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

 

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

 

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

 

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

 

"ApS" Alt om anpartsselskaber

 

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

 Facebook råd og   GOOGLE BUSINESS MED TILBUD

Søg i denne blog