lørdag den 22. juli 2017

Bøger af John Hannover




INTRODUKTION TIL REGNSKAB  - LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG DOWNLOAD AF E BOG - ELLER TIL KØB SOM PAPERBACK








Bøgerne er skrevet så de er letlæste og beregnet både for de som overvejer at blive selvstændig og stifte enten virksomhed eller selskab OG for de som allerede er igang, men kan bruge lidt ekstra viden.

E-bøgerne fungerer uanset de bruges på computer, iPad, anden tablet, eller måske printes.

Paperback udgaverne er gode til de af jer, som foretrækker helt almindelige bøger til skrive eller natbordet.

De kan så også bare hentes helt gratis, hvis man er mere til bibliotekerne - LINK HER til bestilling hos biblioteket


Indholdet bygger på de tusindvis af spørgsmål jeg gennem årene har set på en lang række fora, Amino, facebook og andre steder, og hensigten er, at føre læserne langt mere sikkert gennem selvstændigheden.

God læsning.   John Hannover  
 Saxo  alle bøger af John Hannover


fredag den 21. juli 2017

Valg af firmanavn

Dette er ikke en anvisning i gode logoer eller navne, men blot lidt rådgivning omkring hvordan man vælger og, hvordan man finder ud af, om navnet er ledigt.

Lad mig starte med min personlige betragtning, at alt for mange kringler hovedet for meget i valg af navn og tror, at navnet i sig selv nødvendigvis gør den store forskel på, om man slår igennem som virksomhed.

Der er masser af "mærkelige" firmanavne som har stor succes, uden at være skabt ud fra andet end en sjov sammensætning af personnavne og andet.

Jeg var selv i mange år i Nilörn AB, hvor jeg sluttede som CEO. Det er vel ikke det umiddelbart logiske navn for et firma der sælger branding til modeindustrien?

Det bestod af stifternes navne Nilsson og Örn. Vi talte om at skifte navn, men holdt fast, og faktisk tror jeg det havde en selvstændig værdi, at det var lidt "anderledes" og faktum er, at selskabet fortsat har det navn, i 9 europæiske lande + i Kina, Indien, Bangladesh og Tyrkiet og, selskabet er det største privatejede europæiske selskab i hele sin branche.


Tænk på andre navne, Coloplast, Maersk, Irma, Carlsberg, DONG, Novozymes, GN Store Nord, Dyne Larsen, Mercedes Benz, Toyota og mange andre. Alle sammen store kendte virksomheder, men der er ikke en masse "smartness" over selve navnet.

Det kan vise, at man faktisk kan få succes med de fleste navne. Det er dog ret klart, at hvis navnet idag er let at google, og siger lidt om det man laver, så vil man nok få en lettere start.


Start med at undersøge om navnet allerede er i brug og måske tilmed registreret:

Selv ibrugtagning af et navn giver en vis beskyttelse, registrering i offentlige varemærke og navneregistre giver en bedre beskyttelse i form af lettere gang igennem en evt. retslig tvist.


Er du den første der er begyndt at anvende navnet, så har du i princip eneretten. Også registrering af firmanavnet vil stiftelse af firma i CVR, giver en beskyttelse fra stiftelsesdatoen.

I CVR.DK kan du checke om lige præsis det navn du påtænker allerede findes registreret som firmanavn i Danmark og i DETTE LINK kan du undersøge om det er navne registreret som registreret varemærke.

Også  www.krak.dk og www.kob.dk er gode til at søge efter eksisterende navne.

Som udgangspunkt kan man ikke registrere helt almindeligheder

Bager Olsen og Rørsmeden, Frisk fløde vil være noget nær umulige at beskytte. 

Man kan også godt finde navnesammenfald som slet ikke generer, hvis man er i hver sin branche, hvor der jo ikke er stor risiko for forveksling, eller hvis man bor i hver sin ende af landet.

Ikke desto mindre findes jo eksempler på virksomheder der bliver så store og landsdækkende, at retten vil vurdere at der snyltes på et navn. 

Sagen "Jensens Bøfhus" hvor en anden restaurantkæde under opbygning "Jensens Fiskerestaurant" er lidt et skrækeksempel, hvor bøfhuset faktisk vandt sagen. Tilsvarende kan du trygt regne med problemer hvis du kalder dig Aple IT - hvor Apple givet hakker til dig - eller Cola Koka og lignende "sjove" forsøg.

Det skal også med, at det i sig selv kan være et stort problem, hvis ens nye navn kan forvekslet med noget andet eksisterende. Det kan det blandt andet, fordi søgning på nettet let kan føre til den forkerte. Det er derfor sjældent en forskel at lægge sig tæt op af andre kendte navne.

Her i LINK finder du indlæg om registrering af navn og varemærke i Danmark og udlandet med praktiske anvisninger.

Find ud af om internet domæne er ledigt tidligt i dine overvejelser.

Her I LINK  og ligeså her i ANDET LINK kan du søge om internet domænet er ledigt.

Danske domæner fremsøges i dk Hostmaster


Er domænenavnet ikke ledigt, så vælg noget andet. Man kan i visse fald, når vi taler DK domæner kræve domæner frigivet, men det er let en dum tidskrævende kamp, og hvis ejeren blot kan vise, at domænet f.eks. er i brug til e-mails.

Check også om et domæne evt tidl. har været i brug, og måske tidl. været kendt for noget skidt, spam eller andet. Her er en af mulighederne for at checke tidl. historiske domæner i link.

Æstetik og Logo:

Her er noget af det vigtigste, at du selv kan lide navnet. Det er dig der skal leve langt mest med det i det daglige. Ofte kan man ved at sige ord, fornemme om det "smager" godt i munden. Har du et lidt specielt navn, så kan det meget nemt tænkes at komme ind i dit firmanavn. Tænk på Munthe plus Simonsen (i dag kun Munthe), Christian Dior m.fl. 

Overvej om bogstaver som æ, ø, å eller ä og ö kan genere lidt i domænenavne.

I mange logoer indgår virksomhedens navn og måske nogle elementer som viser hvad virksomheden beskæftiger sig med. En skruenøgle til bilværkstedet osv.

Du skal have lidt fokus på ikke få et logo for kompliceret, og overveje, at det jo normalt skal kunne bruges i flere formater. Det er ikke nok det ser fint ud på et stort skilt, hvis det ikke duer som lille logo på et visitkort. 


Pas på at tekst og grafik matcher hinanden så de ikke skriger to forskellige udtryk men virker matchende i størrelsesforhold til hinanden. Mange farver med små detaljer vil også ofte give forvirret udtryk, og være mindre egnede til tryk osv.

Sørg også for at dit logo bruges ensartet ALLE steder.

Husk, at hvis du er et selskab, så SKAL selskabsformen fremgå af alle officielle forretningspapirer. 

Det betyder ikke, at den skal fremgå af dit logo, men et eller andet tydeligt sted skal selskabsformen fremgå af alle officielle forretningspapirer. Betegnelsen IVS, ApS og A/S er en DEL af selve firmanavnet og må derfor ikke tages bort. Officielle forretningspapirer omfatter også idag internettet, webshop, hjemmesider og lignende. I den forbindelse skal du så også angive CVR nummer.


Du skal ikke lade tanker om firmanavn være en hindring for at komme igang. Som du så af de mange lidt "sjove" navne i indledningen, så er der ret frit spil når der skal vælges OG det vigtigste er at du selv synes navnet "smager" godt.


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

lørdag den 8. juli 2017

En lille opsang fra de kolde lande

Egentlig skal jeg jo ikke være dommer over hvad folk vil med deres firma MEN  - jeg er skeptisk over for de mange jeg ser på facebook og i Amino næsten KUN fokusere på HVAD KAN JEG FRADRAGE i min nye virksomhed

Helt ærligt, START MED AT FOKUSERE PÅ HVAD KAN JEG TJENE PÅ.

Tråd efter tråd handler om:
  • Kan jeg trække min uddannelse fra hvis jeg får CVR
  • Kan jeg få fri telefon uden skat af fri telefon
  • Kan jeg få min morgenmad/frokost/middag betalt af firmaet
  • Kan jeg give mig og min kone en julegave fra firmaet
  • Kan jeg holde en firmafest for mig og min nærmeste familie for firmaets penge
  • Kan jeg besøge tante Agathe i Esbjerg og skrive det som firmakørsel?
  • Kan jeg trække halvdelen af huset fra som husleje fra firmaet?
  • Kan jeg trække børnepasning fra - da jeg jo ikke kan rejse for firmaet og børnene?
  • Kan jeg trække fitness fra - jeg har hårdt arbejde og behøver træning.
  • Jeg skal nok sætte logo på, men jeg må vel trække en masse tøj fra ikke?
  • Kan jeg trække kaffemaskinen til privaten fra - der kunne jo komme en kunde?
  • Kan jeg skynde mig at købe kamera på firmaet - jeg skal jo tage billede af et produkt?
Svaret på alle spørgsmålene er nok et NEJ, Det meste er personalegoder og de gælder ikke for dig som ejer alene  og resten kræver meget god begrundelse - men der er ikke en facitliste. Det kræver lidt fornuft og viden hvis man skal trække mange af disse ting fra. 

Listen kunne fortsættes i evighed og moralen er jo slet ikke, at man ikke skal bruge de fradrag der nu engang er lovlige, for de øger da overskuddet og så skal sådanne udgifter trækkes fra  - MEN, det virker ofte, som om de spørgsmål kommer fra nogen, der lige har stiftet virksomhed og nu mener, at fradrag for alt muligt - er det som de skal bruge alle kræfterne på. "Det gør alle andre da - gør de ikke"?

Tag først og fokusér på EN ting før noget som helst andet: Indtægtsgivende aktiviteter. 
  • Hvad skal der til for at skabe indtægter? 
  • Hvordan får jeg omsætning 
  • Hvordan holder jeg udgifter i ro så jeg får overskud.
Det er ikke en idé at fokusere på fradrag før indtægter. Er fradrag et stort spørgsmål for dig, så sæt dig ind i de ting, men hold lige dit fokus på indtægter

Venligst John H


 Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

onsdag den 5. juli 2017

Indberetning af MOMS

Momsindberetning og frister:



Moms er i virkeligheden let at indberette. Lad mig gøre det let at forstå:

  • Nye virksomheder indberetter moms kvartalsvis i stiftelsesåret, og det fulde år efter.
  • Derefter overgår man til halvårsmoms. 
  • Har man haft rod i moms flere gang, eller tilhører specielle brancher og størrelse, så kan man undtagelsesvist have moms månedligt.
  • Der er link til momsfristerne i slutningen af indlæget.

Der er nogle få ting du skal vide:

  1. Brug et godt regnskabsprogram til al din bogføring, så vil du, når det er tid til at indberette moms altid kunne se præcist hvad du skal skrive i de forskellige felter.
  2. Log på moms med nemID. Enkeltmandsvirksomhed og selskaber med kun én ejer, kan logge på med personlig nemID eller virksomheds nemID til moms, alle andre skal bruge virksomheds nemID.
  3. I skat finder du punktet moms i den øverste bjælke, og ved klik på moms, får du i venstre panel igen punktet moms, hvor du kan klikke, og komme til punktet "indberet moms"
  4. Hvis der ikke vises mulighed for at indberette moms, så er det fordi du ikke har en momsperiode du kan indberette for. Du skal kun indberette, hvis du har drevet virksomheden under den periode som momsen dækker.
  5. Du får så en række felter for salgsmoms, købsmoms, forskellig importmoms (importmoms link til forklaring nederst)
  6. Du får også et felt til frivillig forklaring af negativ moms. Her kan du skrive en lille forklaring, hvis købsmoms er større end salgsmoms.
  7. Endeligt kan du, og skal du, indberette med den funktion du ser som 0 indberetning hvis du slet ikke har moms at indberette.
  8. Tryk så "videre"  og du kommer til billede hvor du ser det samlede og skal bekræfte.
  9. Tryk igen "videre" og du kommer til kvittering som kan udskrives. HVIS du har indlagt moms til automatisk betaling via nets - er du nu færdig, og moms opkræves på datoen for sidste frist, men moms du skal have retur, normalt vil komme inden for 8-10 dage til din nemKonto
  10. Du må IKKE selv betale mere end 5 dage får momsfristen. Skat skal lovmæssigt så returnere beløbet til din konto, og opdager du det ikke, så får du ikke betalt moms.
  11. Tilmeld derfor ALTID i god til moms til automatisk betaling via Nets. Du kan så glemme alt om betaling som automatisk trækkes, og får stadigt overskydende moms tilbage hurtigt.

Tilmelding af moms til Nets automatisk betaling kan ske når som helst, blot mindst ca 7 dage inden momsen er forfalden. Du kan gøre det når du indberetter i god tid, eller du kan som nævnt gøre det, uafhængig af momsindberetningen. Du logger så blot på skat og:


  1. Vælg Profil.
  2. Vælg Profiloplysninger
  3. Vælg Tilmeldingsoplysninger.
  4. Vælg Moms.
  5. Sæt flueben i Tilmeld Nets.
  6. Udfyld dine bankoplysninger.
  7. Vælg Godkend.
  8. Log af TastSelv Erhverv.
Skats video til indberetning af moms som den ligger på nettet juli 2017 - ellers søg den. 

Skats forklaring til tilmelding af moms til Nets 

Momsfrister 2017

Forklaring til Importmoms i link.

Venligst John Hannover

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

mandag den 3. juli 2017

Ansætte personale - eller kræve faktura - Ansættelsesregler

Lad mig starte med at slå fast, at der ikke er frit slag i valget mellem at skulle ansætte personale, eller måske få faktureret arbejdskraften i stedet fra et firma.


Mange arbejdsgivere og selvstændige vil i dag hellere bede folk sende en faktura, frem for at ansætte regulært.

Det er langt fra altid lovligt. Kildeskatteloven mm har række regler, for hvornår en person skal anses som ansat, og hvornår en person måtte være freelance honorarmodtager, og endeligt hvornår en person ses som egentlig selvstændig.

Det er det konkrete arbejdsforhold som bestemmer om der må faktureres som selvstændig eller man er lønmodtager. Det er helt ligegyldigt hvad man aftaler i en kontrakt - det er alene det konkrete forhold der afgør forskellen. Hvad forskellene er kommer lidt længere nede.


Risiko for dig som firma: 

Jeg vil stærkt fraråde, at kræve faktura af en person, hvis ikke du som arbejdsgiver er 100% sikker på det er rent selvstændigt arbejde - og IKKE kan ses som kamufleret lønmodtagerarbejde.

  1. For det første kan du som arbejdsgiver komme til at hænge på skatten, hvis ikke den "ansatte" betaler sin skat selv. Du kan også få en bod oveni fra skat.
  2. For det andet kan den "ansatte" gå i fagforening og få dig dømt til alt fra feriepenge, opsigelse med meget mere, hvis ikke du kan påvise det var en selvstændig.

For den ansatte er risikoen mindre, så længe arbejdet udføres i personlig virksomhed med korrekt moms, og den ansatte betaler sin skat til tiden.

Risiko for den ansatte vil først og fremmest være:
  1. Hvis skat underkender at det er selvstændigt og ser det som lønmodtagerarbejde, så vil det kunne udløse triple skat = langt over 100% hvis der faktureres fra et selskab (IVS eller ApS)
  2. Hvis du underkendes som selvstændig og f.eks. har trukket kørselsgodtgørelse fra ved transport hjem til arbejde, underkendes dette og kan også give bod.
  3. Hvis du underkendes som selvstændig men som ansat har fratrukket fuld computer, moms mm, så underkendes dette 

Skatteforskelle, selvstændig, honorarmodtager og lønmodtager:
  • Selvstændige betaler skat via deres virksomhed
  • Honorarmodtager betaler AM bidragspligtig B-skat OG arbejdsgiveren har pligt til at indberette indkomsten til skat (gruppe 05 indkomst) ligesom modtageren har pligt til at forskudsregistrere og kontrollere årsopgørelsen.
  • Lønmodtagere betaler A-skat trukket ved udbetalingen

Lønmodtager:

Du kan hoppe over dette og ned til selvstændig eller honorar, hvis du mener du IKKE er lønmodtager. Her gennemgår jeg lønmodtager og de vigtigste ansættelsesregler.

Du er formentlig helt almindelige lønmodtager, hvis du kan nikke genkende til disse punkter:
  • Din arbejdsgiver har adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol
  • Du udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver
  • Der er indgået aftale mellem om løbende arbejdsydelse
  • Arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren
  • Indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel
  • Vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv.)
  • Vederlaget udbetales periodisk
  • Hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet
  • Vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren
  • Indkomstmodtageren anses for lønmodtager efter ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.
Når du ansætter er der en række krav du skal leve op til. Du kan ofte med fordel tage hjælp af et HR selskab eller andre med viden om ansættelser, for det er et lidt farligt område at begå fejl inden for. Her er dog lidt basal viden:

Ved ansættelsessamtalen: Du må ikke lægge vægt på køn, alder, hudfarve, religion mm og du må ikke spørge ind til evt graviditet.

Arbejdsgiverregistrering: Du skal have CVR og under CVR sætte kryds i arbejdsgiverregistrering. Her kan vælges mellem spontan løn (sjældent/en gang imellem) og almindelig løn. Ved almindelig løn skal der 0 indberettes til skat for måneder uden løn.

Ansættelsesbevis: Alle ansatte har krav på et ansættelsesbevis hvis pågældende arbejder mere end 8 timer per uge. Det skal bringes på plads senest en måned efter ansættelse, og der er ganske stor bod for ikke at overholde dette. Du skal beskrive hvad arbejdet består, hvor det udføres og arbejdstiden. Den kan godt beskrives som f.eks mindst x timer max y timer af varierende karakter o.l.

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring: Driver du personlig virksomhed er du som ejer ikke forpligtet til selv at være forsikret men, driver du firmaet som selskab, så skal der være en forsikring for dig selv som ejer, uanset løn og omsætning. Så snart du har ansatte skal disse være omfattet af arbejdsskade forsikring. Du skal angive antal og arbejdets karakter til dit forsikringsselskab.

Feriepenge: Ferieloven er ufravigelig i forhold til ansatte og du skal derfor altid have feriepenge tilknyttet ansættelser. Normalt indbetales via feriekonto. 
Feriepenge består af 12,% af bruttolønnen, svarende til 2,08 dages ferie per måned. Du skal indbetale din medarbejders feriepenge til FerieKonto. Feriepenge udgør 12,5% af din medarbejders bruttoløn. Din medarbejder optjener altid 2,08 dages ferie om måneden (5 uger per år). Afhængig af funktionærstatus mm kan der være tale om enten fuld løn under ferie, eller udbetaling feriepenge.

ATP, AER mm: Du skal være tilmeldt ATP - (arbejdsmarkedets tillægs pension) samt AER (Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring mm) samt AUD (uddannelsesfond) Det sker samlet via ATP og opkræves via ATP. Din virksomhed betaler 2/3 af selve ATP, din ansætte betale den sidste 1/3.
Barsel: Du skal betale til en barselsfond og det vil oftest også ske via ATP

Selvstændig

Du er selvstændig hvis du driver en virksomhed intenst og seriøst for at skabe overskud.

Har den udsigt til at give overskud overskud, så er det som udgangspunkt erhvervsmæssig virksomhed.

De typiske for selvstændig virksomhed er:

  • Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre
  • Hvervgiverens forpligtelser over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold
  • Indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre
  • Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko
  • Indkomstmodtageren har ansat personale, og er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp
  • Vederlaget betales efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet
  • Indkomsten modtages fra en ubestemt kreds af hvervgivere
  • Indkomsten afhænger af et eventuelt overskud
  • Indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende
  • Indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse
  • Indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, fx forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue mv., og arbejdet udøves helt eller delvist fra lokalerne
  • Indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og lignende, og om indkomstmodtageren har fået en sådan tilladelse
  • Indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at vedkommende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art
  • Indkomstmodtageren i henhold til momsloven er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms
  • Ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren.Drives virksomheden ikke intenst og seriøst OG har den ikke udsigt til overskud på sigt, så regnes den ikke som erhvervsmæssig, men kommer ind under hobbyvirksomhed - og tab kan ikke fratrækkes i anden personlig indkomst.
Honorar
  • Freelanceren som honorarmodtager har ofte meget frie arbejdsforhold, fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsplads
  • Arbejdet kommer meget sporadisk og ikke som noget der ligner et fast arbejdsforhold. 
  • Freelanceren vil oftest arbejde for en række skiftende virksomheder
  • Honorarmodtager er du typisk når du rent faktisk ikke risikerer at tabe penge på dit arbejde, men heller ikke er ansat hos den der betaler dig - og - ja sjovt nok: Du får honorar for arbejdet.
Det vil typisk være forhold hvor der på forhånd er aftalt et fast beløb for en opgave - eller for den sags skyld per time. Der vil også oftest være tale om korterevarende opgaver, og sjældent om opgaver som gentages i mange forløb regelmæssigt for samme firma.

En honorarmodtager og en ikke CVR registreret freelancer - skal altid have sin indtægt indberettet fra arbejdsgiveren, og den indtægt vil automatisk fremgå af den låste rubrik 12 i selvangivelsen.
Den kan således kun ændres ved at man får arbejdsgiveren til at ændre indberetning, hvis noget er galt.
Udgifterne - de helt direkte, som er direkte knyttet til honoraret fratrækkes i den åbne rubrik 29 (forskud rubrik 425) Du kan dog som honorarmodtager ikke fratrække mere end din indtægt som aldrig kan gå i mindre end 0

Skulle skat vurdere, at der er tale om lønmodtager arbejde, men at virksomheden har valgt honorar for at undgå at skulle tilbageholde skatten direkte, og skulle honorarmodtageren ikke betale sin skat, så vil firmaet kunne hænge på den manglende skat.

Du kan skulle momsregistreres hvis du driver honorararbejde erhvervsmæssigt som selvstændig, hvis du ved du vil komme over 50.000 kr omsætning på en hver 12 mdr periode.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

søndag den 25. juni 2017

Udbytte i selskaber

Jeg skal her prøve at redegøre lidt for udbytte i selskaber, både det ordinære og - ekstraordinære udbytte,

UDBYTTE UDBYTTE

Udbytteregler for Iværksætterselskaber - IVS: Lad os starte med at gøre klart, at i et IVS må der først udloddes udbytte, når selskabskapitalen OG en bunden reserve under egenkapitalen udgør mindst 50.000 kr. 

Dette betyder, at denne bundne reserve udgøres af oprindelig selskabskapital OG senere overskud efter selskabsskat.
Det er IKKE et spørgsmål om hvorvidt der står 50.000 kr på en bankkonto - der er tale om bunden kapital.

Når denne er opbygget, så kan der udbetales udbytte fra selskabets yderligere frie reserver, på samme vis som der kan i et ApS.


For Anpartsselskaber ApS og Aktieselskaber A/S gælder, at udbytte som udgangspunkt alene kan udbetales fra de frie reserver. Her holder jeg mig til anpartsselskaber.

Frie reserver betyder, at den oprindelige selskabskapital, og evt. senere bunden kapital, skal være intakt. Kun frie reserver (som jo vil være beskattede som udgangspunkt) kan udbetales som udbytte. Forskellen mellem IVS og ApS er alene, at IVS SKAL opbygge reserver på 50.000 kr - inden udbytte, hvor et ApS jo altid mindst er stiftet med disse 50.000 kr bundet.

HVORDAN VEDTAGES UDBYTTE SÅ:

Udbytter skal vedtages på selskabernes generalforsamlinger. 

ORDINÆRT UDBYTTE:

Ordinært udbytte besluttes på selskabets ordinære generalforsamling, i forbindelse med fremlæggelsen og vedtagelsen af årsrapporten og regnskabet for året inden.

På en sådan generalforsamling vedtages hvorledes årets resultat skal anvendes og eventuel fordeling af det udbytte der ønskes udloddet.

Beslutningen må kun ske på grundlag af den årsrapport som fremlægges og kun frie reserver som i årsregnskabet fremgår som overført overskud og reserver som ikke er bundet, iht lov eller vedtægter, og med fradrag af overført underskud, må udloddes.

Opskrivningshenlæggelser, nettoopskrivning efter indre værdi o.l. giver ikke adgang til udlodning.

Udbyttet kan også udbetales i form af aktiver, men her skal der, som udgangspunkt foreligge en vurderingsberetning, udført af en godkendt/registreret revisor. Tal evt med din revisor om mulighed for undtagelse efter selskabsloven.

Overordnet har selskabet centrale ledelse ansvaret for, at der efter en udlodning, er fuld dækning for de bundne reserver OG, at udlodningen er forsvarlig i forhold til selskabets økonomiske situation. Det er det som hedder, at ledelsen til en hver tid skal sikre, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab,

EKSTRAORDINÆRT UDBYTTE:

Beslutning om ekstraordinært udbytte kan træffes når selskabet har aflagt første årsrapport.

Beslutningen kan træffes af generalforsamlingen eller, generalforsamlingen kan bemyndige ledelsen til at træffe en besluting.


I anpartsselskaber beslutter direktionen eller bestyrelsen, om det vil være forsvarligt at anvende seneste års balance, eller om man frivilligt vil udarbejde en ny.

Der er krav om mellembalance, hvis beslutingen træffes mere end 6 mdr efter balancedagen. De fleste vil derfor anvende udbytte ud fra seneste årsregnskab/balance og foretage beslutinigen inden 6 mdr efter regnskabsåret.

Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal mellembalancer erlægges af godkendt revisor.

For ekstraordinært udbytte gælder de sædvanlige regler om pligt til at sikre kapitalberedskabet.

Indberetning til skat:

Når beslutning om udbytte er vedtaget, så har selskabet lidt pligter:


  • Selskabet skal indberette det samlede udbytte og udbytteskat  og
  • Selskabet skal indberette de enkelte modtager, danske såvel som udlandske, med det beløb den enkelte har modtaget brutto.
UDBYTTE ELLER LØN:

Hvis du er ejer af et selskab, så start med at tage løn op til topskattegrænsen. Dermed betaler du ca 42% i skat og AM  bidrag. Du betaler ikke selskabsskat af det beløb du tager ud som løn.

Tag så udbytte op til 27% udbytteskattegrænsen. Der betaler du først 22% selskabsskat og så - af resterende 78% af overskuddet som du tager ud som udbytte - 27% og det vil ramme ca de samme 42% som din løn op til topskat gjorde. Dermed forlænger/forhøjer du topskattegrænsen.

Herefter vil det så være ret lige meget om du tager løn til topskat med ca 56% skat eller udbytte til 42% udbytteskat - da du inden de 42% jo har været af med 22% selskabsskat - og samlet vil det så svarer ganske meget til den kendte topskat på ca 56%
Venligst John Hannover


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Søg i denne blog