søndag den 27. januar 2013

Kan jeg drive forretning uden at være momsregistreret?

Hvis du ved, du ikke kommer til at omsætte = sælge for over 50.000 kr på en hver 12 mdr. periode, så kan du have virksomhed uden registrering.

Selv uden registrering og CVR har du reelt virksomhed, når du handler med fortjeneste for øje.

Man vil blive betragtet som virksomhed - en såkaldt DeFacto virksomhed selv uden registrering. Dette gælder også hvis man er flere sammen, hvor man bliver til DeFacto I/S (interessentskab) med solidarisk hæftelse.


Du må ikke optræde som virksomhed, drive webshop osv hvis du er under 18

Loven beskytter personer under 18 mod at indgå aftaler de ikke kan overskue. De må ikke stifte gæld og må ikke forpligte sig over for andre, på samme måde som personer over 18 kan og må.
De kan søge dispensation til personlig virksomhed via statsamtet som i DETTE LINK


Derimod må personer under 18 gerne arbejde freelance, designe, lave IT, slå græs osv mod honorar eller løn.

Du kan få CVR nummer som registreret virksomhed - uden moms, hvis du ved du ikke kommer over 50.000 kr i salg på 12 mdr. Det hedder PMV og er gennemgået nøje sidst i indlægget.

Hvis du på dette tidspunkt VED du vil have CVR så er dette blog indlæg ikke noget for dig, og du kan evt læse meget mere i en lille e-bog som her i link - ellers får du nu klar besked om hvordan du kan klare dig som helt almindelige CPR person:

VIRKSOMHED UDEN REGISTRERING:

Ved du, at du vil holde dig under 50.000 kr i salg for alle 12 mdr perioder, kan du have virksomhed uden registrering, blot du er over 18 år.

Du skal ha orden i dokumentation for køb og salg:

Du skal sørge for skriftlig dokumentation til dine kunder. Det kan være en faktura du selv udarbejder i words, eller det kan være en dags-dato blok du køber hos boghandleren. Du skal gi dine kunder en faktura/et bilag i alle fald og den skal du ha med i dit regnskab.

Dit navn og adresse skal fremgå og gerne sammen med dit telefonnummer og e-mail så kunder let kan få fat i dig igen. Derudover en dato, samt beskrivelse af det leverede og prisen, som jo så er uden moms.

Tilsvarende skal du ha bilag for det du køber som beviser hvad du betalte for det - med købers navn og adresse og pris - og det er så dine udgifter som trækkes fra indtægterne for at give dig dit resultat.

Du kan naturligvis også bruge et regnskabsprogram til fakturering og regnskab.

Du skal føre fuldt regnskab og gemme alt i 5 år:

Derudover skal du føre regnskab over alle dine indtægter og de udgifter der er forbundet med at få de indtægter. Det kan være råvarer eller transport og andet. Det regnskab munder så ud i et resultat, og det skal du bruge når du udfylder forskudsopgørelse og selvangivelsen

Vær omhyggelig med at føre alle indtægter og udgifter op, inkl. hvad du må betale for evt. web-hosting og andet, så du altid kan dokumentere over for skat, at du betaler hvad du skal. Det omfatter også at du generelt har navn og adresse på dem du sælger til og køber fra, så det kan kontrolleres hvis skat vil det.

Hvad betaler jeg skat af så?

Du betaler skat af dine indtægter minus de udgifter som udelukkende er beregnet til at skaffe indtægterne - ikke noget privat indblandet her uden CVR. Det er det som du har som resultat i dit regnskab, og det er det beløb du skriver i forskudskemaet til skat rubrik 211 og siden i selvangivelsen rubrik 111.

Hvor meget betaler jeg i skat?

Du har dit normale frikort og/eller dit normale fradrag som du kan se i din forskudsopgørelse og på dit skattekort.
Så længe der er fradrag tilbage, betaler du kun 8% arbejdsmarkedsbidrag af dit overskud.
Når dit fradrag er brugt op, betaler du ca 43% ialt inkl. am bidrag af alt du har i overskud. 

Du vil få et skattekort som vil ha nedsat fradrag først og dernæst en skatteprocent der dækker gennemsnit at din indtægt, men som sagt, fra dit "firma" er det 8% op til fradraget ialt og så ca. 43%.
Har du frikort, er det således 8% indtil det frikort er brugt op.

Udvidet selvangivelse og forskudsskema - og indholdet:
Det bedste er, hvis du ringer til skat og siger du driver virksomhed som person og, at du skal have udvidet forskudsangivelse og selvangivelse.

Det er punkterne 111 og frem du skal bruge i selvangivelsen og 211 i forskud.

Forskudsregistrering:
Husk også at forskudsregistrere så du løbende får betalt skat. Du kan godt rette dit forskud mange gange under året, og stille og roligt starte med et meget lille beløb som du så siden retter op, når du ser der kommer flere penge ind.

Forskudsregistreringen er en fin regnemaskine. Du kan teste dig frem, indtaste hvad du forventer at tjene, trykke vis konsekvens og du får regnet din helt præcise skat ud med de fradrag du har og den evt. anden lønindtægt du måtte ha indtastet.
Det kan du gentage så mange gange du vil for at få testet din skat, og når du bestemmer dig, vælger du bare godkend.

MOMS REGISTRERINGS PLIGT:

Det er vigtigt at forstå, at en virksomhed skal momsregistreres når ejeren kan se, at det er sandsynligt, at omsætningen/salget - kommer op på 50.000 kr under en hvilken som helst 12 mdr. periode

Du kan i den forbindelse læse indlægget om hvornår skal jeg momsregistreres

Overskrider du 50.000 kr i omsætning på 12 løbende måneder i træk og kunne du have forudset det, så skal du af med moms på det hele + du kan få en helt tilsvarende bod, på hele den omsætning du havde, uden moms. 

Man SKAL registrere på forventning om at nå de 50.000 kr, så overskrid aldrig den grænse.

Det er ikke - først når du lige 50.000 og så kører du videre med moms hvis det sker inden for en 12 mdr. periode

Jeg plejer at sige, at når man rammer ca 3.800 i omsætning per måned, og man ser den stige, så skal man stærkt overveje at lade sig momsregistrere for ikke at risikere noget.

Alle virksomheder, også ikke momspligtige, f.eks lønsums pligtige, eller de som undlader momsregistrering som følge af, at de mener at holde sig under grænsen for momspligt, skal momsregistreres hvis de skal importere ydelser fra uden for EU:

Det skyldes, at det altid er en virksomheds pligt at momsregistrere rent praktisk, for at kunne opgive momsen af ydelsen ved "import". Hvis virksomhedens aktivitet så ikke er momspligtig, så vil den ikke kunne fradrag importmoms (som købsmoms) men udelukkende skulle angive momsen som importmoms (under salgsmoms)

Der er ikke pligt til momsregistrering for import af varer, da disse jo passerer told, og der vil blive pålagt moms, hvis din virksomhed som køber ikke er momsregistreret.

Fordelen ved ikke at være momsregistreret vil være klarest, hvis du har få indkøb med moms, og selv sælger mest til private, som jo ikke kan trække moms fra.

Man må gerne v
ælge frivilligt at momsregistrere sig, blot man driver virksomheden erhvervsmæssigt.




Den nye virksomhedsform PMV = Personlig Mindre Virksomhed, er en "light" registrering for personer over 18 år.

Ideen med PMV er, at skabe en mulighed for, at personer der ikke vil påtage sig formelle pligter, kan få et CVR nummer.
  1. I et PMV kan man kun være EN person. 
  2. Man må ikke forvente en omsætning på over 50.000 kr på en hver 12 måneder periode
  3. Man kan ikke importere fra områder uden for EU, da man ikke kan blive importregistreret
  4. Man kan ikke eksportere til uden for EU som udgangspunkt, da dette ved pakker til værdi over 7.500 kr kræver eksportregistrering.
  5. Man kan ikke ansætte andre, da man ikke kan arbejdsgiver registreres
Det er nogle af hovedpunkterne, hvor PMV adskiller sig fra alm. personligt virksomhed

En registrering som PMV vil automatisk udløbe 2 år efter stiftelsen, hvis ingen fornyelse foretages.

Ønsker man at påtage sig pligter, eller ser man, at man kommer over 50.000 kr i omsætning på 12 mdr. så kan man blot momsregistrere sig, og så overgår man automatisk, med helt samme CVR til at være almindelig enkeltmandsvirksomhed.

                                                   Personlig virksomhed & I/S - på computer/iPad/tablet og som opslagsværk 
Læs en bog om personlig virksomhed: klik på billedet for indholdsfortegnelse med mere.

Alle råd på bloggen er givet efter min bedste viden, uden nogen form for ansvarspåtagelse




SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPER-BACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

De følgene er alle links til bøgerne

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hard-cover bog med alle former for virksomhed, IVS+ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil væreSELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Søg i denne blog