onsdag den 26. april 2017

Personlig virksomhed (inkl I/S) ELLER selskabsform som ApS

Grundliggende forskelle mellem personlig virksomhed og selskab - som ApS.

Seneste update september 2022


Jeg vil prøve her, i skema form at vise dig de grundliggende forskelle mellem at vælge personlig virksomhed, som enkeltmands, PMV (uden moms) eller I/S (flere ejere) ELLER vælge et selskab som f.eks. ApS 
(IVS kan ikke længere nystiftes, og køb af allerede stiftede IVS er i mine øjne dyrt - og besværligt med kapitalkrav til alle eksisterende IVS)


ENKELTMANDS, PMV OG I/S
SELSKAB F.EKS. ApS ( tidl også IVS)
Personlig hæftelse

Går alt galt og man får store krav, hæfter man med alt man ejer.
Omvendt - kan man forsikre sig mod det, eller beskæftiger sig med noget, hvor risiko er begrænset - så taler meget for denne form.
Selskabet hæfter med selskabskapitalen - Banken vil dog oftest stadigt kræve personlig hæftelse, ligesom andre kreditorer KAN kræve det.

Har man større risiko der ikke kan afdækkes eller forsikres, så taler meget for at søge beskyttelse i 
selskabsform
Tab kan fradrages direkte i anden personlig indkomst for året
Tab kan kun udnyttes som fradrag i kommende års overskud

Overskud personbeskattes hvis ikke VirksomhedsSkatteOrdningen (VSO) anvendes.

Benyttes VSO - betales der svarende til selskabsskat af overskud og personlig skat af dette som hæves. Hvis man i senere år så hæver beløb som tidligere blev stående, så trækkes den allerede betalte aconto selskabsskat fra i den personlig beskatning
Overskud beskattes med selskabsskat - løn personbeskattes - udbytte beskattes med udbytteskat, og sammen med betalt selskabsskat, svarer til personskat.
Ikke skat af private hævninger - de påvirker ikke resultatet og er tilladte

Private hævninger forbudt - ingen sammenblanding af privat og selskab
Penge kan kun komme ud som løn eller udbytte (og i IVS må der først hæves udbytte efter optjening af 50 t i kapital) 
Private kan der indskydes penge uden rente og uden påvirkning af resultat
Penge kan kun skydes ind mod beregning af rente som beskattes hos ejer som renteindtægt
Simpelt regnskab alm personlig udvidet selvangivelse
Højere krav til årsrapport og beretning samt selskabsselvangivelse - mere kompliceret
Ikke offentligt regnskab. Regnskab skal blot beholdes i virksomheden og kun indsendes til skat på anmodning
Offentligt regnskab - pligter omkring digital opbevaring og program mm og selskabsselvangivelse
Renter i virksomheden behandles som personlige renter med mindre VSO benyttes. Ved brug af VSO/kapitalafkast opnås fradragsværdi af renter som personlig skatteprocent frem for kapitalindkomst/fradragsværdi
Renter behandles som del af selskabet resultat. Store renter som medfører underskud giver først fradrag i selskabet ved senere overskud de kan modregnes i
Aktiver købt kun med stiftelse for øje kan fratrækkes med moms og som udgift op til max 6 mdr. før stiftelse hvis der ikke er solgt uden moms inden og de ikke er brugt privat inden
Aktiver købt før stiftelse kan kun tages ind i regnskabet hvis faktura direkte er udstedt til Selskab xxx under stiftelse eller i stifters navn - ellers skal de sælges fra privat til selskabet
Umuligt at tage nye ejere ind i enkeltmandsvirksomhed - I personlig virksomhed for flere = I/S kan nye ejere komme ind, men mere besværlig procedure end for selskaber
Let at tage nye ejere ind og skifte i bestående ejere ved helt enkelt at handle anparter
Besværligere procedure ved generationsskifte hvor personlig virksomhed indgår som personlig arv og f.eks. CVR nummer ikke bare kan arves personlig virksomhed
Langt lettere procedure hvad arv, hvor anparter/aktier indgår som selvstændigt aktiv i arven eller ønsket generationsskifte
Personlig virksomhed kan ikke fungere som holdingselskab
Selskaber kan fungere som holdingselskab
Ingen krav til forsikringer
Krav om lovpligtig arbejdsskadeforsikring for alle aktive ejere i Danmark, helt uanset ansættelseskontrakt eller løn og uanset omsætning eller ikke. Gælder også holdingselskaber
Kørepenge efter statens takster kan altid give fradrag i personlig indkomst efter kørebog
Kørepenge efter statens takster må udelukkende udbetales, hvis ejer i samme periode modtager en reel løn = kørepenge må aldrig kunne ses som erstatning for løn. Ingen løn, ingen skattefri kørselsgodtgørelse
Flere sammen i personligt I/S kan  beslutte skævdeling af overskud relativ frit
Flere ejere i selskaber kan kun meget kompliceret vælge at skævdele overskud - på anden vis end via løn - måske til topskat
Let at lukke en virksomhed, med afmeldelse af moms og simpelt slut regnskab

Personlig virksomhed er fritaget for nye digitaliserings bogføringslov op til 300.000 kr omsætning
Langt mere kompliceret lukke procedure som i ventetid kan tage 6-9 mdr.


Skal følge ny 2022/2024 digitaliserings bogførings lov uanset omsætning - nok dyrere regnskabsprogram fra certificerede regnskabet




Det er ikke skatten som skal være afgørende for dit valg. Når pengene er nede i din lomme, så er skatten som udgangspunkt ens.

DET HELT AFGØRENDE ER NORMALT RISIKOFAKTOR. Har man større risiko end man vil kunne bære i sin personlige økonomi, som følge af faktorer man måske ikke kan forsikre sig ud af - håndværker virksomhed der kræves for fejl, eller man har ansatte som kan være dyre at "slippe" af med - så taler en del for selskabskonstruktion med ApS.
Omvendt, kan man køre med lille risiko, ikke behøver ansatte, kan forsikre sig mod evt store krav, så vil meget tale for fordelene ved personlig virksomhed.

Personlig virksomhed, enten som enkeltmandsvirksomhed, Personlig Mindre Virksomhed (PMV) eller som Interessentselskab (I/S) (flere personer sammen), er en virksomhed hvor man hæfter personligt for virksomhedens gæld, og man beskattes med personskat af virksomhedens overskud, eller har fradrag i anden personlig indkomst (personligt eller via ægtefælle) hvis man har underskud. 


Det sidste kan specielt være af betydning for virksomheder i opstartsfasen, hvor et underskud giver skattefradrag i ens øvrige indtægter, modsat i selskaber hvor underskud kun kan udnyttes i kommende års evt. overskud. 


I personlig virksomhed, et det kun virksomhedens resultat der påvirker skatten, ikke det man hæver eller skyder ind.

Selskaber, typisk ApS (og tidl IVS) eller A/S er selvstændige juridiske enheder og ejere hæfter derfor som udgangspunkt kun med selskabskapitalen og betaler en selskabsskat på 22% af overskud. Skal man hæve penge, foregår det som løn eller udbytte og dermed beskattes man af de penge man hæver, med alm. personbeskatning.

Et evt underskud udnyttes som fratræk ved senere års overskud men giver ellers ikke fradrag for ejeren.

Skattemæssigt er der ikke egentlig forskel på personlig virksomhed og selskaber, da personlig virksomhed kan anvende VSO og a-conto beskattes med 22% af det man ikke hæver = helt samme som overskud i selskaber..

VIRKSOMHEDSSKATTEORDNINGEN er beskrevet i dette link. 

Omkostninger ved selskaber:

Der er, som det fremgår af skemaet, en del omkostninger der typisk er i selskaber og jeg kan lige give et kort overblik over disse:

Driftsselskab: Ud over stiftelse som omkostning på 670 kr i gebyr og ofte ca 2 - 3.000 kr, hvis man vil have et stifteselskab eller advokat til at stifte og tage sig af alle papirer, vil der være:

1
Arbejdsskadeforsikring lovpligtig for hver aktive ejer, uanset løn ca 1.000 - 2.000 kr per år og person - Det er lovpligtig, både for drift og holdingselskaber uanset løn og omsætning - da der i begge jo er en registreret direktør - som altid ses som ansat i arbejdsskadeforsikrings spørgsmål..

2
Baseret på løn kan der tilkomme ATP og på den basis, betaling til ATP afhængige AER/AUD og barsel - typisk standard per løn omkring 1.300 kr per kvartal for første pligtige løn. Check hos ATP for mere præcise tal. Uden løn, ingen udgift.

3
Revisor hjælp (ikke nødvendigvis revision) kan være nødvendig til årsopgørelse - Punktet kan så variere fra 0 kr hvis man klarer det selv til 7-15.000 kr afhængigt af aktivitet og kompleksitet


4
Bank: Mulig udgift til erhvervskonto - fra 0 kr til typisk 2-5.000 kroner per år.

                              ----------------------------------------

Lad os se på formerne personlig virksomhed og selskab enkeltvis, først personlig virksomhed:

Personlig virksomhed:

  • Hurtig og enkelt stiftelse og lukning.
  • Personlig risiko, evt tab hæfter man personligt for
  • Er man to eller flere, er det I/S og parterne hæfter personligt solidarisk = kreditorer kan kræve pengene fra den ENE som så selv må hente penge fra de øvrige ejere.
  • Der kan ikke tilføres ekstra ejere i enkeltmandsvirksomhed. Den skal så ændre form.
  • Skat af overskud som personlig skat som udgangspunkt - 
  • Underskud ved seriøst drift kan trækkes fra i anden personlig indkomst. Dette kan være en meget klar fordel i en ny virksomhed.
  • Renteudgifter kan fratrækkes som personlige renter, ofte højere fradrag end i selskabsform.
  • Man benytter normalt ikke løn, kun skat af overskud.
  • Simple regnskaber og personlige skatteforhold
  • Fortrolighed i forhold til offentligheden - ikke offentlige regnskaber
  • Ikke lovkrav om arbejdsskadeforsikring for ejer.
  • Ret til fradrag i personlig indkomst for firmakørsel i privat bil og rejsediæter uanset indtægt (i selskaber kun hvis det står i forhold til løn til modtageren ellers ikke)
  • Hvis banken ikke nægter en ret til det, kan man klare sig med en personlig konto, selv om erhvervskonto er at foretrække, da man så har egen selvstændig Nemkonto til sit CVR
  • Hvis det er vigtigt at undgå personlig skat - kan personlig virksomhed drives under virksomhedsskatteordningen og kun betale acontoskat af den del af overskuddet der ikke hæves - ganske meget svarende til et selskab. Se VSO LINK
  • Lukning af enkeltmands kan gøres "over dagen" og I/S kan lukkes ret enkelt, modsat selskaber hvor proceduren tager lang tid
  • Husk ejeraftale hvis det er et I/S (mere end en ejer) som i EJERAFTALE LINK 

Læs E-bogen om personlig virksomhed - PMV, enkeltmands, I/S - Godt opslagsværk



Klik på billede for at kunne vælge at købe

Selskab: 

  • Stiftelse kan tage nogle dage - og mange vil vælge at få hjælp til det.
  • Selvstændig juridisk enhed. 
  • Krav om arbejdsskadeforsikring SKAL tegnes til aktive ejere/direktør i Danmark og koster ca. 1300-2000 kr p.a. 
  • Erhvervs-konto er nødvendig i bank - tal med bank og få OK og pris allerede inden stiftelsen. Regn med risiko for både gebyr ved stiftelse og løbende omk. i mange fald.
  • Dyrere regnskab for mange da der skal udarbejdes fuldt årsrapport og regnskab + selskabselvangivelse. En del personer vil behøve hjælp i forhold til personlig virksomhed
  • Regnskabet offentligt tilgængeligt
  • Ingen personlig risiko - risiko begrænset til selskabskapitalen - Dog kan banker og andre kræve personlig kaution og dermed kan der være personlig risiko stadig. Man skal også være opmærksom på krav til ledelsen om kapitalberedskab og driver man f.eks. selskab videre, på et tidspunkt hvor det burde ha været klart, at man ikke kan betale ny gæld, så vil man som ledelse kunne pådrage sig personligt ansvar.
  • Let at tage nye ejere ind, og skifte ejere ud ved handel med anparter.
  • Skat af overskud som selskabsskat - Løn udbetales med almindelig personskat  
  • Underskud kan bruges når man i senere år får overskud men ikke trækkes fra i anden personlig indkomst.
  • Skat af penge man vil ha ud, medfører generelt ialt samme skat som skat i personlig virksomhed - uanset man tager det som løn - eller som først selskabsskat og så udbytte.
  • Kørselsgodtgørelse efter statens takster og rejsediæter skal indberettes til skat og må kun udbetales, også til ejer, hvis der er en løn der står i fornuftigt forhold til beløbet samtidigt, eller må der ikke udbetales noget.
  • Ved stiftelsen skal der indbetales en kapital - fra April 2019 ApS min 40.000 kr A/S 400.000 kr) og kapitalen skal vedligeholdes. 
  • I alle selskaber skal kapitalen bekræftes af bank eller advokatkonto (koster ofte ca 2000 kr alt inkl.)
  • IVS - de som forsat kører videre som IVS, må ikke udbetale udbytte til ejer eller holdingselskab, får der er opbygget en kapital på 40.000 kr (og denne vil så være i form af selskabsbeskattet overskud som udgangspunkt)
  • Tabes selskabskapitalen (til under halv) er der krav til generalforsamling og man kan få risiko for at man igen får personligt ansvar, hvis ikke man agerer korrekt - men fortsætter gældsætning efter det måske burde være klart man ikke kan betale enhver sit
  • Husk også her en ejeraftale er meget vigtig hvis man er mere end en ejer - samme link som ovenfor
  • Lukkeprocedure besværlig/tager lang tid - ofte 6 - 8 måneder

(Andre selskabsformer K/S - P/S o.l. er ikke gennemgået her grundet sjældenhed)

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 
”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S
 
Facebook
 

3 kommentarer:

  1. Hej John
    Jeg læser tit dine fremragende svar i diverse blogs. :-)
    Nu har jeg lige et helt personligt spørgsmål:
    Jeg driver en virksomhed i PMV form (Jeg hjælper enkelte med bogføring, primært idrætsforeninger.) Jeg har enkelte gange inviteret mine kunder på restaurant for at lukke en aftale, og selv betalt ud af egen lomme. Kan jeg efterfølgende overføre dette beløb fra min virksomhed til min private konto?
    I forhold til bogføring: Jeg laver helt almindelig bogføring, som hvis min virksomhed var et hvilket som helst andet selskab.
    Når året er omme, har jeg et resultat i minus eller +
    dette tilfører jeg vel bare min selvangivelse under over/underskud privat ejet virksomhed ik?
    Hvis jeg har hævet privat, og bogført det som hævet privat, hvordan beskattes jeg så af det?

    På forhånd tak for svar

    Mvh
    Flemming Berg

    SvarSlet
  2. Hvis du kan påvise det alene sker for virksomheden så har du kvart fradrag for det og ikke andet

    SvarSlet
  3. Det gælder al repræsentation - du skal dokumentere hvem der var med og så kun 25% af udgiften som fradrag

    SvarSlet

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog