torsdag den 27. marts 2014

Kopivarer + farlige varer

Et tilbagevendende problem - hvad er originalt og hvad er kopi. 
Uanset hvad er det DIT problem at være sikker som importør

Mange har problemer med hvordan man undgår at blive fanget i import af kopivarer. Vi skal lige slå fast, at man slet ikke må importere noget fra uden for EU - uden at være fuldt importregistreret som i DETTE LINK - 

Til en start kan slås fast, at det er importørens suveræne ansvar at checke om noget er kopi eller ikke.  Her lige et link til en meget ubehagelig dom for en der importerede og solgte 8000 kopi-knive - LINK

Og her så lige kopi til FORBRUGERGUIDEN OPDAG KOPIER OG UNDGÅ DEM

Kopi eller ikke er ofte vanskeligt at afgøre. Der er ikke en facitliste, men det kan slås fast, at det at der ikke er logo på, ikke betyder, at det så ikke er en kopi. Ofte kan det være med til at bevise den onde hensigt tilmed.

En del sager har vist, at en tommelfingerregel kan være, at for ikke at være en kopi, så skal mindst 15% være ændret, i forhold til den original der sammenlignes med. Så vil der sjældent blive dømt - kopi

Dette er både generelt for samlet design og samtidigt gældende for hovedelementer - så de 15% som jo bare er tommelfingerregel, betyder ikke at man kan ændre noget der måske ikke er så kendetegnende, men beholde vigtige hovedelementer - Ændret farve alene, er f.eks. slet ikke noget der tages som 15% af helhed

Er der logo på, og dette er falsk, så er der tale om både en kopi - og falsk brug af beskyttet varemærke. Se evt hvordan man BESKYTTER VAREMÆRKE 

Man skal med andre ord, selv kunne afgøre om noget er kopi eller ikke. Mange siger, at det jo er umuligt at kende alle designs, og det  er jo korrekt, men ukendskab fritager ikke for ansvar, hvis noget går galt. 

Man må også regne med, at de store brands ofte vil være mere aggressive mod kopier end mange små virksomheder kan være. Det er typisk virksomheder som Apple, Sony, Rolex og mange andre, som bruger meget krudt på at opspore og forfølge kopier


Tolds pligt til at stoppe varen:

Told har pligt til at stoppe kopivarer ved ankomst til landet. Det gælder uanset det er til privat brug (undtagelse 1 stk som medbringes personligt ved ankomst, ex i lufthavn) eller det er til videresalg.

Told vil ha pligt til at indberette det til rettighedshaveren hvis de mener der er tale om en kopivare, og enten returnere varen eller tage sagen op med modtager og rettighedsindehaver. Dette vil kunne skaffe importøren af kopien en sag på halsen omgående fra rettighedsindehaveren.

Er der tale om flere styk - måske tilmed "kamufleret" i flere små pakker til under 80 kr privat for at undgå told, så kan told lægge alle pakkerne sammen, og med flere styk, stiger risikoen jo for, at det anses for hjemtaget med videresalg for øje, men stadigt gælder at selv 1 stk kopi heller ikke må gå igennem til privat. Højesteret har bl.a. fastslået dette i forhold til en dom om Rolex.. 

Dermed har man pludseligt, hvis det er importeret privat fra uden for EU, risiko for både for at importere til videresalg uden den lovpligtige importregistrering og så kan man havne i problem med en bod fra told + en sag om kopi fra rettighedshaver.

Rettighedshaver vil så ofte stille krav om dels destruktion af kopivaren og bod og erstatning ud fra evt eget mistet salg af originale, urimelig priskonkurrence fra netop kopi produktet.

Ofte vil importøren af kopi produktet  blive vurderet ud fra, i hvilken grad denne har nået at markedsføre det OG en evt fortjeneste på salget kan kræves som del af en erstatning.

Importøren af kopi produktet, vil ofte være svagere økonomisk end de ofte store rettighedshavere, der har budget afsat til advokater der tager sig af tingene for rettighedshaveren, og importøren vil derfor let kunne risikere, at sende gode penge efter dårlige, hvis parterne ende i retten.

Rådet må være, at gøre meget ud af at sikre, man ikke handler med kopi varer. Jo flere, jo længere tid og jo større beløb, jo større bod og erstatning. Sker ulykken, så vær konstruktiv og gå ind i en konstruktiv forhandling. ER det kopier, så erkend, men forhandel en lempelig løsning frem for en retssag.

Læs også evt BASAL IMPORT FRA UDEN FOR EU som også strejfer emnet.

PAS OGSÅ PÅ FALSK CE SIKKERHEDSMÆRKNING:

En anden alvorlig risiko er sikkerhedsmærkning der forfalskes. Elektronik og meget andet - kræver sikkerhedsgodkendelse - visse ting også i Danmark, parfume osv. f.eks i miljøstyrelsen.

Elektronik skal overholde en lang række krav, og CE mærkes derefter. Mange kopiprodukter og "No-name" produkter vil være falskt mærket med CE og have falske kontrol rapporter. Der er en del eksempler på Asien leverandører som siger, at CE betyder China Export.

Det er dit ansvar som dansk importør, at alt du bringer på markedet overholder alle danske sikkerhedskrav - så du kan langt fra altid bare gå ud fra, at er de mærkede, er de i orden.

Det gælder i høj grad også ting som parfume og ting med kemisk indhold.


Lad os til slut tage et anonymiseret indlæg fra Amino som type eksempel på en "dum" situation:

"Jeg har for nyligt stiftet en enmandsvirksomhed, og har selvfølgelig bestilt nogle samples af diverse ting. 
Fik skrevet frem og tilbage med et par producenter, hvor vi derefter blev enige om at sende de samples til mig, altså privat. Hvilket også virkede fint nok.
Det hele går fint, lige indtil jeg får et brev fra SKAT og varemærkeforfalskningen. Om at mine produkter var blevet tilbageholdt, og at jeg snarest ville høre fra de advokater der stod for firmaet. Det skulle stadig siges at de er blevet sendt til mig som privatperson.
Her i morges modtog jeg et brev fra advokaterne, hvor der stod, jeg citerer ''_____ har bekræftet at båndene er varemærkeforfalsket, og de kan derfor ikke acceptere at de bliver frigivet til omsætning. jf. Varemærkelovens §4. Vi er bekendt med at du har et firma på samme adresse. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at dit køb af båndene er med henblik på videresalg, og din import udgør derfor en krænkelse af vores klients varemærkerettigheder.
Hvor der så nedenunder står et forlig de allerede er klar til at indgå, som har en del penge de vil ha indsat på deres bankkonto indenfor 4 dage.
Der er tale om 60 stks. bånd, som har en værdi på ca. 1200kr hvis man vælger at kigge på det med danske øjne.
Det skal også siges at mit enmandsvirksomhed er nystartet, har ikke solgt et eneste produkt, har ikke en butik, heller ikke webshop.
Håber der er lidt kloge hoveder     - venlig hilsen xxxxxx"

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

all advertising as comment is spam and will not be allowed

Søg i denne blog