tirsdag den 30. maj 2017

Bliv iværksætter med KVALITET

Der er ingen egentlig erstatning for kvalitet. Uha, hvor har jeg læst mange indlæg fra personer der vil starte som selvstændige, men i virkeligheden ingen som helst idé har, om det de vil starte.

Vil du have succes, så skal du stræbe højt. Du skal kunne det du kaster dig ud i, og være klar til at ofre. Kun ved at stræbe efter at være bedst, og gøre det ud fra realistiske forudsætninger, har du en god mulighed for at blive i markedet.

Jeg undrer mig ofte over, folk der skriver på alle mulige fora, at de lige skal bede om råd til at starte en webshop med selvdesignede ure eller starte egen webshop med deres designer tøj og nu lige bare lige skal høre:

  • Hvordan designer man egentlig?
  • Hvor kan man få lavet tøjet/urene?
  • Hvordan laver man en webshop?
  • Skal man have CVR og betale moms?
  • Hvordan får man betaling?
  • Skal man have handelsbetingelser og og og og?

For mig er det galt bare at ville et eller andet uden også at kunne et eller andet. 

Man skal kaste sig ud i noget man er GOD til på den ene eller anden måde. Man skal ikke blive iværksætter, fordi man tror det er let og man kan imponere vennerne som den nye store designer med høj cigarføring.

Det er generelt vejen til fiasko. Vælg noget du kan noget om. Helt som top fodboldspillere får succes ved først rent faktisk at være gode til fodbold, og så træne træne træne, løbe solen sort. 

Det går ikke at sige, man vil være proff fodboldspiller, bare fordi man synes Messi er sej i TV og tjener styrtende med penge - og man godt kan lide at spille lidt fodbold på vejen.

Tænk hvis nye iværksættere havde samme tilgang til det at få succes, som Messi og alle de store sportsfolk der træner solen sort.

Kvalitet. Det at kunne noget om det man går ind i, eller dele af det og "teame op med andre" som kan andre dele af det - og så være villig til at gå "all in" og ofre noget på alteret.

"All in" kan godt være deltid - ud over arbejde eller studie, bare man har planlagt ting og så stadigt vil gå hele vejen for projektet, i den tid der så er til rådighed.

Lad være med at springe over gærdet hvor det er lavest. Min søn fik el-guitar som 13 årig, og belærte mig, der ellers havde spillet rock i div bands om, at: "I dag stemmer rockguitarister ikke deres guitarer - det er bare så meget "old school"

Gu er det ej, det var bare en ren overspringshandling, for at slippe for at lære at stemme guitaren og tro på, at han snart stod i store Vega. (Det kom han i høj grad til siden, men da havde han lært, at rockguitarister faktisk stemmer guitaren)

Alt for mange vælger at gå halvt ind. De tror, de er den nye Ralf Lauren, hvis de køber "no-name" t-shirts og får trykt et eller andet de selv har "tegnet" på dem og sælger dem i et fancy navn. Atter andre importerer skrammel fra Kina, ud fra hvad der lige hitter, uden rigtigt at kende faldgrupperne.

Det er IKKE sådan, at det altid er tosset, for vist kan man da lære noget af det. Man kan lære i det hele taget at købe ind, have en webshop osv - men det er lidt som at starte som professionel forboldspiller, og så lige regne med, at man nok lærer at spille super fodbold under rejsens gang.

Tag et gør dig selv en tjeneste:

Tænk godt igennem, om du nu faktisk kan nok om det du vil igang med.

  • Er det en copycat af andres drømme bare fordi, du tror det er hurtig succes og sjovt- og er den holdbar mere end 1 måned?
  • Lav dig dog en lille forretningsplan - Hvor er jeg, hvor vil jeg hen, hvordan skal jeg komme derhen, hvornår forventer jeg at være der og hvad koster det mon?
  • Lav et lille budget, så du kan se du har midlerne og de passer til planen. Både banker og investorer vil forvente det, men først og fremmest har du selv brug for det.

Husk bare at der er INGEN ERSTATNING FOR KVALITET. Kvalitet er naturligvis et vidt begreb. Tiger butikker sælger ikke B&O eller Stelton, men de har kvalitet i udvalg, lave priser, impulskøb osv og de driver det professionelt. Det er også kvalitet. 
  • Se til at start op med fornøden kapital - tro ikke at løsningen på alt er 1 krone i et IVS
  • Regn med, at der er omkostninger - flere i selskaber end i personlig virksomhed. Kend dine omkostninger (LINK)
  • Pas på med omkostningerne - Køb det nødvendige og vent med det sjove
  • Lad være med at have dit hovedfokus på "hvad har jeg fradrag for". Fradrag har man, fordi man har en udgift, og udgifter tager man kun fordi de er gode til at skabe flere indtægter, og ikke for at få et fradrag. Fokuser på, at nå frem til overskud.
  • Før regnskab hele tiden - Ikke noget med, at det kan vente til jeg har tid, eller finder en der vil hjælpe, og indberet moms og alt i god tid.
  • Er I flere sammen, så lav ejeraftale. Venskab eller kærlighed er IKKE nogen som helst sikring mod uenighed der kan ødelægge alt.
  • Hold budgettet og se hele tiden til at have penge til det uforudsete - en buffer er nødvendig.
  • Se til, at dit produkt er gennemtestet og holder hvad det lover
  • Lov ikke noget du ikke kan holde. Det er så fristende for at få en aftale i hus, men det giver bagslag.
  • Hav tålmodighed til at få ALT på plads fra start. Det gælder banken, og det gælder betalingsløsninger og andet. Igen, spring ikke over hvor gærdet er lavest, fordi du ikke har 10 dage til at søge den rigtige betalingsløsning - hvor du så ender op med noget dyrt og mindre godt overfor kunderne.
  • Den der med, at jeg må igang med at handle i Kina inden jeg har CVR og inden jeg har banken på plads, for nu er 10 dage fra eller til afgørende, er helt enkelt GAL:
  • Overhold alle regler, forbrugerregler, skatteregler og alle andre.

Overrask dine kunder positivt hele tiden, giv dem lidt mere end de venter. JA - kunden ER konge kan jeg love dig. Du lever af kunden. Det betyder ikke kunden skal trække dig rundt i manegen ved håret, men din service og dit storsind i små konflikter ER svaret på det meste.

Held og lykke med det.



SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+


Søg i denne blog