torsdag den 15. juni 2017

For sent regnskab

Omkring midten af juni hvert år, oplever alt for mange selskabsejere, at få et brev fra Erhvervsstyrelsen om, at deres regnskab ikke er indkommet og dermed "for sent"

Ejere af personlig virksomhed kan hoppe af nu, for I skal ikke indsende regnskabet men blot opbevare det, så skat selv kan bede om det ved kontrol. I skal blot overholde fristen for udvidet selvangivelse som er 1/7

Derimod oplever mange med IVS og ApS at få et sådan brev. Der er også, som jeg ser det % vis langt flere IVS der glemmer fristen, end ApS, nok fordi de er "nyere" og desværre har en tendens til at ejerne tager tingene lidt "lettere"

Fristen for indsendelser af regnskabet er:  Inden udgangen af 5 mdr fra regnskabsåretsafslutning.

Da mange selskaber jo har kalenderår som regnskabsår, så betyder det, at regnskabet for disse skal ind inden 31/5. 

Det er virksomhedens øverste ledelse som har ansvar for, at regnskabet indsendes rettidigt, og det er alle registrerede i ledelsen der her er tale om.

Ved for sent afleveret regnskab sker så følgende:

Erhvervsstyrelsen sender et brev med krav om indsendelse af årsrapporten m.v. Brevet sendes til virksomhedens digitale postkasse. 
Man får i brevet to frister.
En 8 dages frist fra brevets dato. Får man regnskabet ind inden denne frist, så sker der ikke yderligere, og man får ikke bod. Klarer man ikke dette, vil der nu komme en bod ud af det. 
En 4 ugers frist hvor Erhvervsstyrelsen efter udløbet af denne frist, og regnskabet stadigt ikke er modtaget, kan sende selskabet til tvangsopløsning ved skifteretten.
Afgift/bod ved for sen aflevering:
Der pålægges en bod til hvert registrerede ledelsesmedlem ved for sent regnskab. Boden beregnes ud fra indsendelsesfristen = 5 mdr efter regnskabsårets afslutning for almindelige IVS og ApS og den udgør:
- 500 kr. for 1. påbegyndte måned
- 2.000 kr. i alt for 2. påbegyndte måned, og
- 3.000 kr. i alt for 3. påbegyndte måned.
Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem (henholdsvis filialbestyrer).
Afgiften udløses når det forsinkede regnskaber er modtaget.

Hvordan modtager man brevet med rykker og bod?
Brevet der rykker for regnskabet kommer til selskabets digitale postkasse. Alt for mange har ikke fået oprettet indlog til selskabets digitale postkasse og har ikke fået sat den op, så der kommer en besked til ens personlig e-boks om, at der nu er brev til selskabet i selskabets digitale postkasse.
Resultatet er, at mange slet ikke opdager der rykkes, før der kommer et egentlig brev fra skifteretten om, at selskabet nu er sendt fra Erhvervsstyrelsen til skifteretten for tvangsopløsning.
Nu er man i vanskeligheder hvis man vil køre selskabet videre.
Vil man fortsætte selskabet, så er proceduren lang og koster lidt penge. Der skal nu anmodes om genoptagelse af selskabet Det har man en 3 måneders frist til.
En genoptagelse kan kun gennemføres hvis man kommer med en vurderingserklæring fra en godkendt/autoriseret revisor om, at kapitalen på genoptagelsestidspunktet er fuldt til stede.
Det betyder, at revisor skal gennemgå regnskab på genoptagelsestidspunktet (også selv om der var revideret 31/12) og revisor skal, med ansvar overfor evt kreditorer garantere, at kapitalen findes. Dette koster ofte et sted mellem 3.000 og 8.000 kr erfaringsmæssigt.
Herudover skal det manglende regnskab indsendes. Det udløser så boden til ledelsen. Brev om denne bod sendes til de enkelte medlemmer af ledelsens private e-bokse og boden er personlig og kan ikke fradrags skattemæssigt.
Afleveres regnskabet ikke, men selskabet tvangslukkes uden regnskab, fremkommer der ikke en bod.
Vil man lukke selskabet, så kan man bare lade stå til. Det som så sker er, at man bliver tvangslukket, ens kapital er tabt, og man vil fremover altid fremgå af CVR med navn som en der har været i ledelse af tvangslukket selskab.
Derudover KAN man risikere personlig hæftelse. Det sker kun hvis man ENTEN ikke kan påvise, at den oprindelige kapital var korrekt indbetalt. (sker for en del IVS som bare har haft pengene i en kasse eller bare har hævet dem i banken efter stiftelsen) ELLER fordi man har drevet selskabet groft uforsvarligt, og har skabt gæld man kunne være helt klar over, selskabet aldrig ville kunne klare at betale. I det fald kan der dømmes "hæftelsesgennembrud" og personlig ansvar. 
Er alt i orden - så lukkes selskabet ellers bare uden yderligere omkostninger.
Mit råd er klart: Få regnskabet færdigt til tiden. Det er skidt at have sit navn forbundet med et tvangslukket selskab - og vil man fortsætte, så er det dyrt at være sent ude med regnskabet.
Bruger man revisor (eller anden rådgiver - og jeg anbefaler altid en af tingene i starten) så skal man i god tid aftale, hvornår denne skal have regnskabet, for at man kan være sikker på, det kommer ind til tiden.
Er man seriøs nok til at ville drive selskab uden personlig hæftelse, så er man også seriøs nok til at aflevere et korrekt regnskab til tiden.
Venligst John Hannover
Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+


Søg i denne blog