mandag den 11. september 2017

Momsrefusion fra udlandet

Momsregistrerede danske virksomheder kan søge om refusion af moms betalt i udlandet, som udgangspunkt under rejse, forudsat virksomheden ikke selv, grundet momspligtige aktiviteter, er momsregistreret i det pågældende land.

For EU søger man tilbagebetaling via Tast Selv Erhverv SKAT som indlogget under momsrefusion.

For lande uden for EU findes der blanketter for de pågældende lande, hvor denne mulighed foreligger.

Man kan ansøge kvartalsvis eller, som de fleste nok gør, på årsbasis. For f.eks. 2016 udløber fristen 30. september 2017. Momsbeløbet der søges tilbagebetalt skal så udgøre mindst 400 kr per land. Hvis momstilgodehavendet overstiger 3.000 kr per 3 mdr. periode, kan søge per kvartal.

Den moms der kan refunderes er først og fremmest moms betalt under rejse og ophold i de pågældende lande. Det forudsættes, at der er moms på bilaget fra det pågældende land. F.eks. vil persontransport, i lighed med i Danmark, være momsfrit i mange lande, og så er der naturligvis ikke en moms at søge retur.

Så længe momsen fremgår klart af bilaget man har modtaget under rejsen, så kan den søges refunderet, hvis den er over de 400 kr per land.

Landet man søger refusion hos har som udgangspunkt 4 mdr. til at behandle ansøgningen.


En lille krølle er, at hvis man ikke søger momsrefunderet, og momsbeløbet overstiger de 400 kr som man betyder man kan søge refusion, så er der ikke fradrag for den betalt moms som udgift, da SKAT så konkluderer, at man selv frivilligt har besluttet sig for at tage udgiften på sig. Moms under den grænse kan man bare trække fra som en almindelig udgift i regnskabet.

Kravene for tilbagesøgning kan sammenfattes i:


  • Ansøgningen skal omhandle et kalenderår 
  • Momstilgodehavende skal være på over 3.000 kroner som skal  omfatte en periode på mindst 3 måneder
  • Momsrefusion, skal mindst udgøre 400 kr. Er beløbet under det, kan du tage momsen med som almindelig udgift - er den over, så må du ikke tage fradrag for den, hvis ikke du har ansøgt om at få den retur, da det så er noget du frivilligt påtager dig.
  • Sidste frist for tilbagebetaling er den 30. september i det efterfølgende år. Er det 2016 betalt moms, så er det inden 30. september 2017 der skal ansøges.
  • Landet som skal sende dig pengene, er ofte ca. 3 måneder om behandlingen, i enkelte lande går der 14 dage før de udbetaler momsbeløbet.
  • Du kan benytte skats momsrefusions til EU samt til Norge og Schweiz direkte
Det er lidt forskelligt hvad de forskellige lande kræver af dokumentation, men ofte vil der være krav om upload af de bilag som omfattes af refusionen, til dokumentation.

Du skal også kunne dele udgifterne i en række grupper. Det skyldes bla.a at der kan være forskelle i hvad der giver momsfradrag i de forskellige lande. Grupperne er:

1 = Brændstof
2 = Udlejning af transportmidler
3 = Udgifter vedrørende transportmidler
4 = Vejafgift og bompenge
5 = Rejseomkostninger (taxi, bus, tog m.v.)
6 = Udgifter til logi
7 = Fødevarer, drikkevarer og restaurantydelser
8 = Udgifter til entre til messer og lignende
9 = Udgifter til underholdning, repræsentation m.v.
10 = Andre udgifter 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.


SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" - Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S


Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+


Søg i denne blog