mandag den 4. september 2017

Salg af samlet aktivitet med eller uden moms


Her lidt om de momsmæssige overvejelser man skal gøre sig, hvis man skal sælge sin virksomhed:

Der er en væsentlig forskel på moms ved salg af en aktivitet, afhængig af om man sælger HELE aktiviteten, eller bare dele af den. Det er meget afgørende at vælge rigtigt her, for hvis man f.eks vælger at sælge med moms, hvor det skulle have være uden, så kan køber komme til at hænge på hele den moms køber faktisk har betalt, hvis ikke sælger får indbetalt den.

Dette indlæg handler alene om salg af aktiviteter, varer, goodwill og andet til ren tredie person. Sælger man til sig selv gælder kort beskrevet dette:

1: Alle varer skal man købe ud til indkøbspris og med moms på.

2: Alle aktiver, uanset de er straksafskrevne eller ikke, skal købes ud som følger:
Indkøbsåret vil man normalt skulle tage fuld indkøbspris plus moms, da skat ellers vil mene man blot købte for at skabe et fradrag ved afskrivning inden man selv overtog.
Følgende år, anvender man en markedspris, og den bør man omhyggeligt sandsynliggøre via print screen fra DBA, Lauritz eller andre steder, for at sikre man kan vise, man IKKE har taget den for billigt ud.
Momsen er speciel. Den er i anskaffelsesåret altid fuld moms, og derefter går moms ned med 20% om året, indtil den år 6 er 0. Den følger altså ikke markedsprisen man selv giver, men baserer sig på den helt oprindelige moms.

Nu over til salg til ren tredie person (en man ikke er i nær familie med mm)

Lad os starte med det forhold, hvor man IKKE sælger en samlet aktivet, men sælger f.eks ens varelager uden at hele den del af ens forretning som handler om at sælge disse varer sælges med.


Et salg af varer eller andet, hvor det ikke er del af salg af hele aktiviteten, sker helt enkelt som et ganske almindeligt salg med moms. Når det er til ren 3. mand og ikke familie eller en selv, så må man sælge til den pris man nu en gang kan få ind ved salget, og prisen og momsen indgår så blot som et hvert andet salg man har.


Salg til trediepart af helt samlet aktivitet til momsregistrerede skal ske UDEN moms:


Samlet aktivitet vil sige, at man sælger både alle varer, goodwill, kundelister, webshop eller fysisk butik. Kort sagt alt det som hænger sammen som en forretning sælges bort.


Det forhold, at modtageren træder i overdragerens sted, indebærer en form for momsmæssig succession, hvor den nye indehaver indtræder i overdragerens momsmæssige status.

Der foreligger kun en "overdragelse af virksomheden eller en del af denne", når de aktiver, som basalt set er nødvendige for virksomhedens drift, indgår i overdragelsen.

Det vil normalt være en forudsætning, at sælger så helt ophører med alle aktiviteter inden for det solgte driftsområde.


Vælger man at sælge til en tredjepart som ikke er momsregistreret, skal det altid ske med moms

Sælges aktiver samlet - eller i samlede grupper, til momsregistrerede der vil videreføre ens "firma", så skal aktiver som beskrevet sælges UDEN moms, så man ikke selv får moms at indberette, og køber til gengæld heller ikke købsmoms.

Når jeg skriver "samlede grupper" så er det for at vise, at hvis vi forestiller os en virksomhed der har to helt forskellige aktiviteter, f.eks vindues pudsning og en anden som er salg af gadgets til telefoner, så vil et salg af alle varer og aktiviteter, kundelister mm af telefon gadget siden, være salg af samlet aktivitet, selv om vinduespudsningsdelen kører videre

Der er meget vigtigt det sker ude moms da køber ellers kan komme til at skulle betale hele momsen en ekstra gang, hvis sælger ikke får betalt sin modtagne moms ind.

Sælger skal inden 8 dage efter overdragelse informere told og skatte forvaltningen om den nye ejers navn og adresse, samt om salgsprisen for de købte aktiver. (ML § 8 stk 1 pkt. 4)
Jeg er ikke bekendt med anden vis for angivelsen, end skriftlig kontakt til SKAT.)
Det er en betingelse for momsfriheden, at den nye ejer er eller bliver momsregistreret efter ML §§ 47, 49, 51 eller 51a.


Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Venligst John Hannover     Facebook råd og  Google+

Søg i denne blog