Ferieloven er ændret hvad angår optjeningsperiode og afholdelse. Helt kort beskrevet, giver det virksomheden, som nyansætter, større omkostninger end for de virksomheder der ikke nyansætter. Det kan give en forvridning med større omkostninger til nystartede som vel har flere nye ansættelser end eksisterende virksomheder.
Formålet er, at nye på arbejdsmarkedet skal kunne holde betalt ferie allerede i det først år af deres ansættelse. Som det er idag risikerer de at skulle vente helt op til 16 måneder, før de første gang kan afholde betalt ferie. Det vil først og fremmest jo gavne de ca 50.000 nyuddannede som nu første gang træder ind på arbejdsmarkedet.
- De nye regler gælder fra september 2020 - og der er en overgangsordning som skal sikre, at overgangen mellem gamle og nye optjeningsperiode kan ske så smidigt som muligt.
- Ferie som bliver optjent de sidste 12 måneder før lovens ikrafttrædelse, nemlig i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, skal indefryses. Pengene vil herefter skulle udbetales til medarbejderne, efterhånden som medarbejderen forlader arbejdsmarkedet, normalt når denne går på pension - og ikke før. Du må ikke udbetale pengene til medarbejderen eller lade medarbejderen slutte med at holde dobbelt/ekstra ferie. Pengene skal indefryses i fonden - virksomheden og forrentes.
- Overgangsordningen vil kunne vare i op til ca 60 år, afhængig af hvor unge medarbejdere du som virksomhed har ansat i indefrysningsperioden. Det skyldes jo, at nogle kan starte perioden når de er 66 og måske gå på pension året efter, mens andre kan være ansat som 18 årige, og først gå på pension som 68 årige.
- Alle vil have ret til samme antal feriedage som de har idag - Det er alene perioden for hvornår optjening og afholdelse der ændres.
- Ferien optjenes i dag i kalenderåret 1/1 til 31/12 men afholdes i perioden 1/5 til 30/4. Fra den nye lov træder i kraft, bliver optjening fra 1/9 til 31/8 (stadigt 12 mdr) mens afholdelse skal ske i perioden 1/9 til 31/12 - = 16 mdr. hvilket giver en øget fleksibilitet til at afvikle ferien.
- Optjening af ferie er helt uforandret 2,08 dage per måned, og ændringen er først og fremmest, at man nu kan afholde ferien med det samme, og deraf navnet: Samtidighedsferie.
- Du kan efter den nye ferielov afholde ferie på forskud, hvis du kan aftale dette med din arbejdsgiver. Hermed kan du godt have en uges ferie, selvom du kun har optjent 1 dag. Så afholder du på forskud, og må så holde mindre ferie senere OG - hvis du fratræder og har ferie på forskud, så kan arbejdsgiveren modregne denne forskudsferie i din slutløn.
- Den 5. ferieuge kan fortsat udbetales, såfremt denne ikke afholdes. De 4 øvrige skal afholdes. Afholdes den 5 ferieuge ikke - eller aftales den ikke overført, så skal der ske automatisk udbetaling af lønnen.
- Omkostningsmæssigt vil det som udgangspunkt være vækst-virksomheder der først og fremmest rammes af loven, som dog har meget klare fordele i forhold til nyansatte har ret til ferie med det samme.
- 3 uger samlet skal lægges 1. maj til 30 september. Restferien skal søges tilbudt som 2 x 5 sammenhængende dage, dog skal der stadigt tages driftshensyn.
Regnskabsmæssige konsekvenser:
Indførelsen af den nye ferielov, hvor optjening af ferie sker i samme periode, som
ferien afholdes, betyder, at man fremover kun kan anvende konkret beregning af skyldige feriepenge på baggrund af det faktiske antal feriedage, virksomheden skylder medarbejderne på
balancedagen. Med andre ord, en helt konkret opgørelse af optjente feriedage og restferiedage
pr. medarbejder. Jeg forventer, at de fleste lønsystemer vil være indrettet til at kunne vise disse tal, forudset man ved lønnen også korrekt indberetter evt. afholdte feriedage.
Det er jo så også sådan, at de nye regler giver mulighed for, at en medarbejder kan afholde mere ferie, end der er optjent på tidspunktet for afholdelse af ferien.
Det er jo så også sådan, at de nye regler giver mulighed for, at en medarbejder kan afholde mere ferie, end der er optjent på tidspunktet for afholdelse af ferien.
Dermed opnår virksomheden et
”tilgodehavende” hos medarbejderen i form af afholdt, men ikke optjent ferie. Hvis medarbejderen er nyansat og vil afholde ferie der ikke er optjent endnu, så skal medarbejderen lave aftale med arbejdsgiveren om, at man bruger ferie på forskud. Derfor kommer der i den nye ferielov regler for modregning mellem ferie og løn.
Hvis du stopper hos arbejdsgiveren inden ferien når at blive optjent, vil arbejdsgiverne have mulighed for at modregne værdien af den afholdte ferie i tilgodehavende løn.
Herved vil der, efter årsregnskabslovens bruttoprincip skulle indregnes et tilgodehavende, det medarbejderne skylder ved at have holdt ferie på forskud.
Ud fra væsentlighedsprincippet vil man formentlig kunne nøjes med at opgøre den helt samlede forpligtelse (modregnet tilgodehavende) i årsregnskabet.
For medarbejders der fortsatter deres ansættelse, vil dette
tilgodehavende alene blive udlignet ved en fremtidig mindre forpligtelse.
Ved indgangen til den nye ferielov er der som nævnt vedtaget en overgangsordning, hvorved den feriepengeforpligtelse, der er optjent de seneste 12 måneder forud for 1. september 2020, skal opgøres.
Ved indgangen til den nye ferielov er der som nævnt vedtaget en overgangsordning, hvorved den feriepengeforpligtelse, der er optjent de seneste 12 måneder forud for 1. september 2020, skal opgøres.
Dette beløb kan først udbetales til
medarbejderne i forbindelse med, at de helt forlader arbejdsmarkedet, normalt når de går på pension.
Arbejdsgiverne kan vælge enten at indbetale forpligtelsen til en feriefond (styret af nuværende dyrtidsfond) - eller fond eller beholde pengene i virksomheden og så først indbetale dem til fonden, når de fra fonden får en konkret opgørelse vedrørende medarbejdere, der skal have feriepengesaldoen udbetalt.
I årsregnskabet skal denne feriepengeforpligtelse opføres som opgjort efter overgangsordningen som en langfristet forpligtelse under posten ”Anden gæld”.
Arbejdsgiverne kan vælge enten at indbetale forpligtelsen til en feriefond (styret af nuværende dyrtidsfond) - eller fond eller beholde pengene i virksomheden og så først indbetale dem til fonden, når de fra fonden får en konkret opgørelse vedrørende medarbejdere, der skal have feriepengesaldoen udbetalt.
I årsregnskabet skal denne feriepengeforpligtelse opføres som opgjort efter overgangsordningen som en langfristet forpligtelse under posten ”Anden gæld”.
Dog skal den del af forpligtelsen, der forventes betalt inden for det kommende
år efter balancedagen (f.eks medarbejdere man ved går på pension), præsenteres som kortfristet gæld efter de almindelige regler i
årsregnskabsloven.
Beløbet i fonden forrentes (på linie med metode for forretning i dyrtidsfonden, og beholder virksomheden beløbet selv, så skal virksomheden forrente det skyldige beløb med en årlig lønindexregulering. Denne regulering - forretning, på virker således løbende resultatet som en finansiel omkostning.
Disclaimer: Jeg blogger efter bedste viden og kan ikke på nogen måde holdes ansvarlig for fejl, misforståelse, eller trykfejl i min rådgivning, som ikke skal ses som erstatning for anden evt. nødvendig rådgivning
John Hannover
SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:
Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.
”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk
”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
all advertising as comment is spam and will not be allowed