Viser opslag med etiketten momspligter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten momspligter. Vis alle opslag

søndag den 27. januar 2013

Hvilke forpligtelser giver det at være momsregistreret

Momsregistrering og pligter

Du har pligt til momsregistrering, så snart det er åbenlyst, at du vil komme til at omsætte for (sælge for) mere end 50.000 kr på enhver 12 måneder periode, regnet både bagud - og frem.

Enkelte brancher inden for social og sundhedsområdet, finans, journalistisk virksomhed og transport kan være momsfritaget, og kunstnere har lave momssats og en grænse på 300.000 kr inden de skal registrere. 


Registrerer du ikke så snart det er åbenlyst du vil ramme 50.000 kr på en 12 mdr. periode, så vil du kunne risikere at skulle betale moms af hele dit salg + samme beløb i bod.

Mit råd er derfor, at du momsregistrerer dig når din aktivitet rammer 4.000 kr i omsætning per måned, og du ser en løbende stigning.

Uanset du er momsregistreret eller ej, så skal du føre regnskab nøje, for der domme viser, at har du ikke gjort det, men stadigt hævder at være under 50.000 kr grænsen, så kan SKAT selv anslå din omsætning, og kræve moms og bod op.

Når du er momsregistreret skal du lægge moms på alle dine varer og ydelser, både til private kunder og til virksomheder i Danmark.

Det er en bagdel hvis du kun sælger til private som jo ikke kan trække momsen fra igen, men for virksomheder der selv er momsregistrerede, gør det dig ikke "dyrere", da de får deres købsmoms tilbage igen.


Til gengæld for, at er momsregistreret, kan du så trække moms fra det du køber og som er konkret firmarelateret - forudsat at det er fra Danmark og, moms fremgår af købsbilaget.
--------------------------

Du kan ikke være momsregistreret, hvis det er til ren hobbyvirksomhed - men hobbyvirksomhed betyder ikke "lille virksomhed" læs evt LINK HER
--------------------------

Som momsregistreret er du forpligtet til at indberette moms, også selvom du ikke har haft momspligtig aktivitet i en periode. Selv da skal du 0 indberette, ellers får du bod.

Frivillig registrering for moms binder for 24 mdr fra registrering. Man kan lukke virksomhed og afmelde men ikke forsætte som ikke momsregistreret virksomhed inden for disse mdr. (Momslovens § 49 stk 2)


Har momsregistreringen ikke været frivillig, men foretaget fordi du kom over de 50.000 kr, så kan du afmelde moms, men først efter du har lukket dit CVR og gjort op med skat i forhold til dine indkøb med fradrag for moms, i en lukke årsopgørelse, vil skat lade dig få nyt CVR som ikke momsregistreret - f.eks. som Personlig Mindre Virksomhed.

Skats skriftlige svar på spørgsmålet var:

En momsregistrering løber 2 år, hvorfor du skal henvende dig til erhvervsstyrelsen og SKAT såfremt du afmelder din momsregistrering inden de 2 år. I denne forbindelse vil du efter påvisning af, at alle udeståender med SKAT er afviklet, kunne bede erhvervsstyrelsen om at registrere selskabet som et PMV.

Bogføringsdato for moms:
Momsen følger altid fakturadatoen, og har således ikke noget at gøre  med, om din kunde har betalt eller ej, eller om du selv har kredit på en regning og derfor først skal betale senere.

Du skal derfor altid bogføre alle fakturaer, både dem du sender og dem du modtager, ud fra fakturadato.

Hvordan udregnes momsen?

Moms fremgår altid af faktura, og du skal ikke selv som sådan beregne den, men:

Momsen du skal lægge på en vare eller ydelser ud moms skal være på 25%, og skal du regne den modsatte vej, og trække momsen fra en vare du har fået opgivet med moms, så , så er de 20% af varens pris = moms, og de resterende 80% = selve varens pris.


Eksempel: 
Vare uden moms 100 kr. + 25% moms = 125 kr
Vare med moms 125 kr - 20% moms = 100 kr

Der er ikke momsfradrag for alt:

Der er en del regler at sætte sig ind i, så som f.eks. intet momsfradrag for benzin eller parkering i forbindelse med hvidpladebiler, begrænset momsfradrag ved repræsentation og hotel, opdeling af moms på aktiver der købes og anvendes både i selskabet og privat - f.eks. mobiltelefon, kontorartikler o.l. 

Alt du anvender delvist privat har delt moms:

Alt du har i hjemmet, vil skat kunne tænke nok også bruges privat. Typisk f.eks en computer, en printer o.l. men også mobiltelefon. Selvom du jo beskattes af fri telefon, må du ikke trække hele momsen fra.

Delt moms er et fokuspunkt for skats kontroller og betyder, at man skal opgøre hvor meget man bruger et aktiv privat og firmamæssigt i procent . f.eks 40/60 eller hvad som helst. Man skal gøre det seriøst ud fra kendt samtalemønster, eller brug af computer 7 timer firma og 7 timer privat osv, så skat ikke forkaster.

Det er også muligt at bedømme, at man KUN bruger ting i firmaet, men det skal så kunne sandsynliggøres. F.eks. hvis man kun har EN computer, EN Ipad osv, så vil skat formode, at det bruges privat også. 

Mange revisorer anbefaler firmaer, som stiller sådan udstyr til rådighed for deres ansatte, at de momsmæssigt altid regner med 50/50 forbrug - hvis ikke det er medarbejdere der direkte arbejder hjemmefra.

Læs i dette link mere om DELT MOMS OG DENS BOGFØRING  

Momsen du betaler er salgsmoms minus købsmoms:

Momsen du betaler består af din salgsmoms minus din købsmoms. Overstiger købsmomsen din salgsmoms vil du få en lille advarsel op ved indrapporteringen for at sikre det er korrekt, men så vil du få penge tilbage i moms.

Købsmoms skal altid fremgå af den faktura du modtager

Købsmomsen skal tydeligt fremgå af en faktura du modtager, så du kan f.eks. ikke trække noget fra hvis du køber fra private eller som virksomhed fra EU.

Skæringsdagen er momsregistreringen, hvorfor det kun er varekøb og andet køb efter denne dato, der kan afløftes moms på. 

Der kan dog være mulighed for, at man kan få fradrag for køb inden registreringen ved at disse varer tages ind i regnskabet. Læs her om muligheden for at trække moms fra inden start: MOMS FRA FØR STIFTELSE

Moms ved udlands køb og salg

Er mere kompliceret men helt kort: Momsregistrerede skal bogføre og angive importmoms lige som salg skal momsindberettes - se her om moms på køb for udlandet IMPORTMOMS LINK 

Igen er sagen, at der ikke betales moms ved købet men momsen skal alligevel angives korrekt hvis man er momsregistreret

Ikke momsregistrerede skal betale moms ved købet. Ved køb fra EU betales det lokale EU lands momssats, ved køb uden for EU betales dansk moms ved fortoldningen.

Momsindberetning: Frister og selve indberetningen:

Generelt skal du indberette moms hvert kvartal i stiftelsesåret og det efterfølgende år.
Derefter vil du generelt overgå til halvårlig indberetning

Du skal som nævnt indberette,  også selv om det er 0. 

Glemmer du at indberette får du en bod på 800 kr + rente af manglende betaling.

Indberetning foregår inde på skat hvor du logger på med din nemID eller medarbejdersignatur. 

Du går ind under punktet moms, og vælger "indberet" og så er det helt selvforklarende. 

Tilmeld dig automatisk betaling af moms (Nets/PBS) så du får betalt lige til tiden. Betaler du mere end 5 dage for tidligt, så skal skat sende pengene retur, og opdager du ikke det, så kan du risikere bod for ikke at have betalt.

Generel regnskabspligt:

Uanset man er momsregistreret eller ikke, skal man som nævnt føre regnskab over indtægter minus udgifter og gemme alle bilag i 5 år. Dette så man kan dokumentere alt over for skat. 

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

 

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

 

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

 

Introduktion Til REGNSKAB – en begynderbog om regnskab og bogføring

 

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

 

"ApS" Alt om anpartsselskaber

 

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

 

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

 Facebook råd og   GOOGLE BUSINESS MED TILBUD

Søg i denne blog