Inkasso - eller civil retssag

Vi har i Danmark det vi kan kalde et "2 strenget retssystem" for denne type twister.

Hvis en part har et krav mod en anden part, og der ikke er rejst indsigelse mod kravet, så kan en sag sendes direkte til Inkasso ved fogedretten og der få dom med betalingspåkrav.

Hvis to parter er uenige om et krav eller en erstatning, så skal en tvist som parterne ikke selv kan enes om, bringes for civilretten med stævning til domsafgørelse.

FOGEDSAGER:

Fogedretten  behandler tvangsgennemførelse af krav. Det kan f.eks. være krav om betaling af penge, eller udlevering af genstande. Som nævnt skal der som udgangspunkt være enighed om et krav - det må ikke være betvivlet, men være et retsgyldigt krav.

Det skal med, at det ikke er nok bare at protestere mod en betaling. Det skal være en ægte begrundet indsigelse. Det er ikke en indsigelse, hvis du bare siger - "Jeg synes ikke jeg vil betale min husleje - den købte bil osv - Indsigelsen skal være rimeligt begrundet. 

Som kreditor er du forpligtet til at forholde dig kvalificeret til skyldners eventuelle indsigelser, og svare på dem.

En indsigelse kan også bestå i, at der er enighed om et eller andet bestemt krav, men klar uenighed om beløbet. Er der det, vil det være imod god inkassoskik at sende beløbet til inkasso, men også her skal der være en rimelig begrundelse for uenigheden.Her man en kreditor (den der har penge tilgode) få hjælp til at inddrive kravet. Hvis den person der skylder pengene, ikke kan betale, så kan kreditor anmode fogedretten om at foretage udlæg i skyldnerens ejendele.

Det kan både være udlæg i privat indbo mm til dækning af en gæld eller, hvis du har købt noget på afbetaling og ikke betaler dine afdrag, så kan sælger få fogedrettens hjælp til at få det købte retur, eller anden værdi.

Betaler du som lejer ikke din husleje, så vil det også kunne være med fogedrettens hjælp, at du sættes ud af dit lejemål.

Som lille krølle, så kan fogedretten også godt i specielle situationer være behjælpelig med en foreløbig sikring af en evt ret, så værdier ikke kan forsvinde under en forhandling. 

Inden en sag kan tages op i fogedretten, så skal skyldner være blevet opfordret til at betale (der skal være sendt en rykker med rimelig tidsfrist - mindst 10 dage) Der er ikke krav om andet end en enkelt rykker, får en sag må sendes til inkasso.

Herefter indkaldes skyldner til fogedretten. Her vil kreditor, eller en repræsentant for kreditor, inkassobureau eller advokat, være til stede.Mødet i sig selv er ret uformelt og går oftest ganske hurtigt. Fogeden skal efter loven vejleden en skylder, hvis denne møder op uden egen advokat.

Kravet opgøres med de omkostninger kreditor har fået ekstra, ved at skulle fremsende sagen til fogedretten. Retten vil spørge ind til den manglende betaling og årsagen, og ved manglende betalingsevne, kan retten foretage udlæg (pant) i skyldners ejendele, og der vil også blive drøftet en eventuel afdragsordning.

Skyldner skal ærligt give alle oplysninger om sin og husstandens økonomi og oplyse om aktiver (hus, bil, båd, bankindestående og andet) TV og musikanlæg vil der normalt ikke blive taget udlæg i, med mindre disse er af helt usædvanlig høj værdi.

Hvis retten tager pant/udlæg i aktiver, så må skyldner ikke sælge disse aktiver, uden først at have indfriet gælden.

Du har pligt til at møde på indkaldelsestidspunktet i fogedretten. Bliver du syg, vil der normalt være krav om dokumentation. Ellers kan skyldner anholdes, og bringes for fogedretten af politiet.

Vejledning om almindelig behandling af fogedsager -. Det vil være klogt, at du som part i en fogedsag tager dig tid til at læse denne vejledning omhyggeligt.

CIVILE SAGER:

Civile sager rejses, hvor der er en twist parterne ikke kan nå til enighed om, modsat fogedsager, hvor der ikke som sådan er en twist, bare manglende betalingsvilje eller evne.

En civil retssag gennemføres ved domstolene (i første omgang byretterne). Her vil den ene part (sagsøgeren) bede om rettens hjælp til gennemførelse af et krav over for den anden part, den sagsøgte.

Civile sager kan gennemføres som almindelig civil retssag eller som småsag

Det kan både være krav om betaling af et beløb, som der er stridighed om, eller krav om den sagsøgte skal foretage en bestemt handling, eller holde op med en bestemt handling, og det kan være afgørelse af rettighedsmæssig karakter.

Boligtvister afgøres i den del af civilretten som hedder boligretten.

Retten vil afsige en dom, og vinderen af sagen kan så siden få fogedrettens hjælp til inddrivelse af beløbet.

Små sager kan afgøres af retten som såkaldt småsagsproces. Det omfatter som udgangspunkt sager hvor grænsen for pengekrav er under 50.000 kr ex renter og retsomkostninger.

Du kan læse mere om småsager i dette link.  

For enhver retssag er det vigtigt, at sagen er forberedt, både i det faktuelt juridiske indhold og, at parterne inden har undersøgt muligheden for meditation (at en eller flere, normalt uvildige, personer, har forsøgt at bringe parterne til enighed. Efter retsplejelovens § 336 a har parterne helt enkelt pligt til, inden sagens bringes for retten, at undersøge mulighederne for forlig. 

Skulle en af parterne ikke ville opfylde denne pligt, kan efter retsplejelovens § 318 stk 2 pålægges at betale de ekstra omkostninger dette måtte medføre.

Parterne skal også efter retsplejelovens § 348 og 251, allerede i stævning (fra den der stævner) og svarskrift (fra den stævnede) angive forslag til sagens behandling, og om de punkter der skal drøftes under det indledende retsmøde.

Det er ganske oplagt, at det ofte koster ganske meget at gennemføre retslige tvister, så helt givet, skal man gøre alt man kan, for at opnå en enighed, inden man griber til retssag som sidste løsning. Man skal naturligvis også overveje, om man fuldt tror på, at den man stævner, kan betale det man kræver, for ellers vil det jo let kunne være at "smide gode penge efter dårlige".

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook råd          

 

Checkliste - Faktura og moms for varer til EU og uden for

Moms ved fakturering til områder uden for Danmark:

INDEN FOR EU

Til private i EU som ikke er momsregistrerede i andre EU lande, skal du altid blot fakturere varer med dansk moms. Elektroniske ydelser skal du tillægge købers lands momssats - Det klarer du via onestopshop du tilmelder hos SKAT.

Til momsregistrerede i EU er proceduren som følger:

Du skal du først og fremmest checke, at modtager ER momsregistreret i det pågældende EU land. Det gør du ved at skrive købers moms nummer i dette VIES link. Du skal, ved tvivl siden, kunne bevise, at du checkede det, så tag f.eks. et "print screen" af billedet.

Du skal kunne påvise, at varen rent faktisk forlader Danmark til modtageren i EU.

Din faktura skal sendes senest den 15. i den måned der efterfølger måneden hvor varen er afsendt (du kan lige så godt altid bare fakturere samme dag du sender)

Du skal dernæst fakturere med teksten "Reverse charge" eller tilsvarende som viser, at det er køber der har ansvar for indberetning af momsen OG din faktura skal oplyse om modtagerens nationale momsnummer (det du checkede i VIES linket) 

Du skal til sidst, ved momsangivelsen, angive det samlede salg af denne art i momsrubrik B og du skal indberette salget kunde for kundes VAT (moms) nummer i varesalg - EU-salgslisten.

UDEN FOR EU

Til alle kunder uden for EU - både private og firmaer krav: 

Du skal fakturere uden moms, forudsat du kan dokumentere, at varene transporteres ud af EU. Der laves så blot faktura uden moms, og der skal ikke noteres noget specielt om købers momsnummer mm.

For at sælge varer uden for EU skal du være eksportregistreret og salget indrapporteres i e-Export systemet (overlad ofte med fordel til en speditør der står for forsendelsen.
¨
Dit samlede salg til uden for EU angives i momsrubrik C ved momsangivelsen.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 8 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 Facebook råd og  Google+

Frivillig momsregistrering - en god ide?

Ofte ser man personer der så gerne vil have virksomhed, men hvor moms er det værste de kan tænke sig. Det er der sikkert flere grunde til. For en del er det alene det at holde prisen til private kunder nede som tæller, men for mange andre, er det frygten for, om de nu kan finde ud af regnskab og indberetning.

Alle moderne regnskabsprogrammer gør momsindberetning meget enkel.

Først: Pligt til momsregistrering sker så snart det er åbenlyst, at man vil komme til at omsætte for over 50.000 kr på enhver 12 mdr periode, regnet både frem og tilbage. 

Det betyder, at man ikke bare først lige må tage 50.000 uden moms, og så registrere. Venter man for længe, så kan man skulle af med moms af alt man omsatte inden registrering + en bod på samme beløb.

Dernæst: Det er kun i forhold til salg til private der kan være en fordel prismæssigt ved ikke at være momsregistreret.
Andre momsregistrerede er helt ligeglade med, at man lægger moms på, for de har fuldt fradrag for den moms. 
Private kunder derimod, de betaler jo momsen og dermed bliver varen dyrere. Den bliver dog sjældent 25% dyrere, for hvis du er momsregistreret, så vil du jo have haft momsfradrag for dine køb som udgangspunkt.

Sælger du i hovedsagen til momsregistrerede firmaer, så bør du generelt selv momsregistrere dig.

Fordele ved momsregistrering:

• Du kan trække moms fra dine køb, og betaler ikke importmomsen ved køb fra udlandet.
• Dine kunder skal ikke indberette det som honorar overfor skat, på dit CPR hvis det er ydelser du sælger.
• Så længe du aktivt driver ting erhvervsmæssigt og gør det med overskud som mål, så kan du som udgangspunkt som CVR registreret få fradrag for evt. underskud i starten, direkte i anden personlig virksomhed. Som CPR person skal du ikke forvente at kunne fratrække et underskud.
• Du har de samme priser hele vejen fra start til slut, modsat hvis du starter uden moms, og pludseligt skal lade alle priser til private gå op med 25%
• Det skaber troværdighed at man sælger med moms, ganske som næsten alle andre forretninger.

Ulemper ved momsregistrering:

• Du bliver lidt dyrere over for privatkunder.
• Du skal føre regnskab med moms, men det klarer alle moderne regnskabsprogrammer helt af sig selv.
• Du skal huske at moms-angive også selv om moms måtte være 0 for en periode.

Regnskab skal du føre uanset du er momsregistreret eller ikke. Du skal føre regnskab over alle udgifter minus indtægter og opgive resultatet til skat, uanset du er momsregistreret eller ikke. Moms er ikke en del af dit resultat, og alle regnskabsprogrammer kan håndtere moms problemløst for dig. Du skal blot bogføre med moms, når du ser der er moms på de fakturaer du selv modtager - eller angive moms ved import, uden det så koster dig noget.

Alle dine egne salg lægger du moms på = bruger en konto i regnskabsprogrammet som er med moms.

Når du registrerer dig og du har besluttet, at du vil have moms med i registreringen, så vælg at svare ja til, at du forventer over 50.000 kr i omsætning per 12 mdr. Du vil så kunne afslutte momsen igen lettere, end hvis det har været ren frivillig momsregistrering, som binder 24 måneder.

Mange som fravælger moms af frygt for besvær, ville garanteret med fordel kunne være momsregistrerede.

venligst John Hannover

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook 

Erhvervsminister opfordrer banker til at give iværksætter basis konto

Skal du ha bank?

Der har været mange kontakter fra mange sider, iværksætter foreningen, særlige grupper indkaldt som ekspertgrupper til Erhvervsministeriet mm, med det formå at søge en løsning på, at man føler det er meget svært at få en erhvervskonto til nyt iværksætterprojekt.

Jeg selv har tildigere været i kontakt med Brian Mikkelsen, Erhvervsministeren og med Dansk Finans samt senere med en større dansk banks erhvervsledelse, og alle er som sådan positive, men alle viger i sagens natur også tilbage fra, at kræve, at banker skal løsne på kredit check mm.

Finans Danmark og Erhvervsministeriet, virker enige i problemstillingen og

Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) har i brev svaret brugere, at der er enighed mellem ministeriet og Finans Danmark om, at der per 1/10-2017 ligger en klar henstilling til bankerne, om at udstede en basal konto til erhvervsvirksomheder er der hjemhørende i Danmark. Henstillingen træder i kraft 1 oktober 2017

Dette er dog ikke at se på finans Danmarks sider.

Dette er så også blot resultat af EUs PAD direktiv som skal være implanteret inden 18 september 2017 

Det betyder at HENSTILLINGEN opfordrer banker til at tilbyde erhverv som minimum:

En § 20-konto som skal omfatte funktioner i form af 
• Adgang til at indsætte og hæve kontanter.
• Kredittransaktioner til kontoen(konto-til-konto overførsler), eks. løn, pension mv. Kontoen kan således anvendes som NEM-konto. 
• Et debetkort med saldokontrol eller et hævekort.  

Det vil gøre det muligt at:

• indsætte og hæve kontanter, 
• gennemføre direkte debiteringer, • betalingstransaktioner via betalingskort, 
• kredittransaktioner(konto-til-konto overførsler)
• netbank til brug for ejers kontrol af saldo og direkte konto til konto overførsler.

Kort beskrevet betyder det jo en så kaldt "dum konto" så:

• Ikke kan tilknyttes betalingsservice med automatisk træk af f.eks moms og andre omkostninger
• Ikke kan tilknyttes betalingsløsninger til webshop brug og tilsvarende (som jo giver banken charge back risiko.
• Ikke kan tilknyttes almindeligt dankort, Visa eller Master men alene et debet kort (type Visa Electron)

Jeg tror ikke ret mange virksomheder har meget glæde af en sådan konto, men nogen kan det jo hjælpe

I overensstemmelse med PAD-direktivet foreslås det, at pengeinstitutter skal tilbyde denne konto gebyrfrit eller til et rimeligt gebyr, som fastsættes af det enkelte institut under hensyntagen til det nationale indkomstniveau, og det gennemsnitlige niveau for gebyrer for PADkontoen i den enkelte medlemsstat. Med et rimeligt gebyr vil pengeinstitutter have mulighed for at få dækning for samtlige omkostninger ved drift af en PAD-konto samt en rimelig fortjeneste

Min forventninger er gebyr vil lande omkring 1500 kr per år (svarer lidt til de omkostninger flere neutrale har beregnet for oprettelse, hvidvask kontrol og drift per år for en sådan § 20 konto.

Personligt tror jeg ikke det ”rykker det store”. Alle med fornuftigt projekt og ikke ramt af RKI kan i dag mod betaling få erhvervskonto. Bankerne vil forsat have fuldt ret til kreditvurdering, og da der som det siden vil blive beskrevet, er en klar risiko ved erhvervskonti, som ikke er tilsvarende for personlige, så tror jeg den del bliver ret uændret.

Skal konto kunne andet end bare bruges til konto til konto overførsler osv, men f.eks. skal kunne tilknyttes alm master eller visadankort og kunne tilsluttes PBS og kunne tilsluttes betalingsløsninger i forbindelse med Webshops, så er prisen fri.
Jyske har som standard 5.000 kr. og andre ligger jo mellem 1500 og de 5.000 og den del ændres der jo ikke ved.

Bankerne synes ikke klar med sådanne basis konti til erhverv, og siger selv, at de hver gang de taler med en iværksætter om det, så vil en sådan konto ikke dække behovet alligevel.

Jeg er stadigt i kommunikation med et par banker om en sådan konto men jeg frygter lidt den vil blive vanskelig at bruge for de fleste. De som KUN lige skal kunne modtage penge ved kontooverførsler og betale andre via overførsel OG skal bruge kontoen til moms retur, de vil kunne have glæde af den, men en af de store grupper, som har vanskeligt ved "at få bank" er unge der vil starte webshop - og til det formål vil en sådan konto være ubrugelig.

-----------------------

Kort godt mener jeg faktisk, at langt de fleste kan få en erhvervskonto.

1
EN gruppe kan ikke, og det er folk der har vist sig ikke at kunne overholde betalingsaftaler eller i alle fald er havnet i en stor økonomisk klemme og lige frem er havnet i RKI. For den gruppe er døren lukket og intet ændres af nye intentioner. Det ville kræve en helt ny konto som nævnt.

2
En anden gruppe der MENER, det er tæt på umuligt, er en gruppe som faktisk sagtens kan få en konto, men bare synes at gebyret er alt for højt og føler det er for at skræmme dem bort. 
Gebyrene er høje, Jyske Bank tager som udgangspunkt 5.000 for alle nye erhvervskonti, men Erhvervsministerens ønske om at alle skal kunne få en erhvervskonto, vil snarere udløse mere faste gebyrer for alle, end det modsatte.
Hvorom alting er, så kan disse personer godt få kontoen - de synes bare den er for dyr

3
Så er der en gruppe som slet ikke ønsker at leve op til bankers krav om budget, forretningsplan identitetspapirer og andet, som hvidvask lov stiller krav til.
Den gruppe har ofte det problem, at de slet ikke har forretningsplan eller  budget, og heller ikke har noget ønske om den slags og de ser kravet som en afvisning fra bankerne 
Den del ændre erhvervsministerens ønske om konto til alle ikke på, og fra det offentlig sker der tværtimod konstante stramninger i overholdelse af hvidvaskloven.

4
En fjerde gruppe som opleve nej, er personer uden rimelig privatøkonomi, som har planer om en webshop med Kina import eller opstart af eget tøjmærke, helt uden inden at have nogen som helst kendskab til branchen. Det anser banker generelt for risikofyldt og Erhvervministeriet kommer ikke til at medvirke til, at den gruppe skal have en konto, med mindre det som nævnt er en ret ubrugelige en, uden kreditkort og nogen som helst form for PBS tilmelding.

5
Den store gruppe er de som faktisk rimeligt smertefrit får en erhvervskonto, afleverer det de skal og acceptere et gebyr, som ofte forhandles ned. Den gruppe ændrer ønsket heller ikke noget for.

Jeg ville ønske jeg kunne sige, at jeg tror Erhvervsministerens besked til bankerne via Finans Danmark, om at ministeriet ønsker, at bankerne gør det muligt for alle iværksættere at få en basis konto, kom til at rykke noget større, men jeg tror det ikke.

Det KUNNE føre til krav en dag, men aldrig krav om at banker skal tage nogen ind til egentlig risiko for dem, tværtimod kræves mere og mere polstring og faktisk mindre risikovillighed langt hen ad vejen.

Så er vi der, hvor et evt. krav bare fører til den der ubrugelige kontoform, intet overtræk, intet kreditkort, ingen PBS tilmelding og så givet alligevel et gebyr, som måske kan aftale til kun at måtte dække bankernes gennemsnitsomkostning ved hvidvask gennemgang og drift af en lille erhvervskonto. Det KUNNE blive fremtiden, en ubrugelig konto som alle skal kunne tildeles for 2.000 kr i opstart og 300 kr i kvartalet, men det er ikke en lykkelig løsning, og skaber ikke bedre iværksættere.

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 7 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

”Jeg vil være SELVSTÆNDIG" Alt om at stifte og drive Enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S, samt selskaber som IVS og ApS

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”IVS” – Om at stifte og drive Iværksætterselskab - IVS

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

Persondata - Persondata forordningen om hvilke oplysninger du må gemme

PERSONDATALOVEN:

Den nuværende lovgivning er allerede meget skarp når vi taler firmaer og organisationers opbevaring af persondata.

Bemærk at der er tale om kommercielle forhold - firmaer eller privates indsamling af personoplysninger kommercielt, ikke om din liste over bedstemor og venner privat.

Dette indlæg baserer sig på bedste viden men uden ansvar af nogen art for trykfejl eller misforståelse.

Formålet er alene at give en let forståelig introduktion til emnet.

Når en offentlig myndighed eller en privat virksomhed m.v. behandler personoplysninger, er der nogle generelle og grundlæggende krav, som altid skal være opfyldt. 

Behandling af personoplysninger, skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik. 

Det betyder, at den dataansvarlige nøje skal overholde reglerne i loven, såvel i ånd som bogstav, og ikke må forsøge at omgå reglerne. Fastlæggelse af, hvad der ligger i "god databehandlingsskik", sker gennem Datatilsynets praksis.

Det skal altid stå klart, hvad formålet med indsamling af oplysningerne er, og dette formål skal være strengt sagligt. Om formålet er saglig afhænger først og fremmest af, at oplysningerne indsamles til at løse en opgave som er nødvendig at løse i en konkret sammenhæng og som gør indsamlingen naturlig. Hvad der er sagligt for den ene myndighed eller virksomhed, vil altså ikke nødvendigvis være sagligt for den anden.

Man må aldrig indsamle oplysninger, hvis man ikke aktuelt har noget at bruge dem til, men blot forventer, at der senere viser sig et formål.. 

Behandling til senere brug må ikke være uforenelig med det formål, som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til. 

Principielt KAN oplysninger godt anvendes til et andet end det oprindelige formål, blot den senere anvendelse ikke er uforenelig med det formål, som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til. Det vil være en konkret vurdering, om senere behandling må anses for så uvedkommende i forhold til det oprindelige, at det ikke vil kunne accepteres.

Oplysninger må ikke omfatte mere end nødvendigt, formålet taget i betragtning. Der må således ikke indsamles flere oplysninger om en borger/kunde/person, end hvad der er absolut nødvendigt.

Som data ansvarlig skal du sikre dig, at der ikke på nogen måde behandles forkerte eller vildledende oplysninger, og skulle det vise sig at være tilfældet, så skal disse hurtigst muligt slettes eller rettes. (skærpelse i ny lov angive senere)

Alle Oplysninger skal slettes eller  gøres anonyme, så snart det ikke længere er nødvendigt for den dataansvarlige at være i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det muligt at identificere den enkelte person. 

Du skal fremover informere om muligheden for at trække et samtykke tilbage inden/samtidigt med, samtykke gives. Samtykke givet inden 25 maj 2018 anses med alt jeg kan se, ikke at kræve der nu skal gives besked om mulighed for at trække dette tilbage. Det vil dog være god skik, i det omfang det er praktisk muligt, hvis den dataansvarlige overvejer at orientere de som har givet samtykke, om muligheden for at trække dette tilbage.

Gruppe 1 og 2 falder ind under "Følsomme person oplysninger":

Der må som udgangspunkt ikke registreres det som i loven falder ind under menneskers rent private forhold så¨som race, etnisk tilhørsforhold, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning samt oplysninger om fagforeningsmæssige forhold og oplysninger af helbredsmæssige og seksuelle forhold.

Også oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer, interne familieforhold/problemer falde ind under  særligt følsomme oplysninger

Andre typer af oplysninger om rent private forhold anses også for at være følsomme. Det drejer sig om oplysninger om strafbare forhold.

Almindelige personoplysninger må derimod registreres, så længe loven fuldt overholdes.
Det vil dreje sig om f.eks. identifikationsoplysninger, navn adresse mm, oplysninger om økonomiske forhold, kundeforhold eller andre lignende ikke følsomme oplysninger.

Der er en række krav for at man må indsamle almindelige - ikke følsomme"oplysninger:

Den man registrerer skal give udtrykkeligt samtykke. Stiltiende eller som del af almene forretningsbetingelser vil ikke være samtykke.

Indsamling og behandling skal være nødvendig for at kunne opfylde en aftale, som den man registrerer skal være part i. Det kunne være oplysninger som fremgår af ordrer, fakturaer og lignende i tilknytning til aftaler med den registrerede.

-------------

Der er også dele af loven, som mest sigter på offentlige myndigher og arbejdsgivere som f.eks. hvis registrering er nødvendig for at for at overholde en retlig forpligtelse. 

Arbejdsgivere er f.eks. via skattelove forpligtet til at indsamle en række oplysninger om de ansatte for at kunne videre give disse til myndighederne.
Alle forpligtelser som på den vis er pålagt via dom eller offentlig afgørelser og lov - er retslige forpligtelser der gør registrering lovlig.
Almindelige Derimod er aftale retlige forpligtelser er derimod ikke omfattet af tilladelsen.

Registrering må også ske hvis det er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser. eller er nødvendig for at kunne udføre en vigtig opgave i landets og samfundets interesse.
Ligeledes må der registreres i forbindelse med myndighedsudøvelse, forvaltningssager mm.

Den dataansvarlige kan også, efter konkret vurdering registrere, fordi det er nødvendig for at varetage en berettiget  Det er f.eks tilladt at føre personaleregistre og registre over en virksomheds kunder og leverandører.

Der er visse undtagelser, f.eks i forhold til ansatte hvor arbejdsgiver må registrere og opbevare:

Navn, adresse, tlf. nr, fødselsdato
Famileforhold
Ansøgning og CV, eksamens-oplysninger og oplysning om tidl. beskæftigelse.
Løn, arbejdstider, fravær og sygedage.
Kontonummer til banken
Skat og tilsvarende vedr. gæld.

Der må derimod for ansatte IKKE gemmes:
Oplysninger om helbred (med mindre oplysningen er nødvendig for at overhold lovkrav)
Fagforenings medlemskab, med mindre arbejdsgiver har ansvaret for kontingenttræk
Straffeattester mm
Oplysning om race, etnisk bagrund, religiøs, politisk holding eller overbevisninger.
Oplysning om seksueller forhold, eller 
Væsentlige sociale problemer

RETTIGHEDER:

Persondataloven giver den registrerede en række rettigheder, herunder:

• Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede,
• Ret til at få information om, at der indsamles oplysninger om den registrerede, og
• Ret til at få slettet eller rettet urigtige oplysninger. 

´SKÆRPELSE AF LOVEN FRA 25/5-2018:

Basalt set er det en skærpelse, men rigtigt meget går igen.

Reglerne gælder for alle virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder, og omfatter også alle virksomheden uden for EU, hvis disse driver virksomhed inden for EU og behandler persondata om EU borgere. 

Meget af lovstoffet er kendt fra den nuværende persondatalov, så følger du allerede denne, så er du rigtigt godt på vil, men der indføres også en række nye bestemmelser, som du (og din data ansvarlige) absolut skal få styr på, og overholde.

Det er alle oplysninger, der kan henføres til en person, eksempelvis adresse, telefonnummer og e-mail som omfattes af forordningen og det er klogt at udarbejde en oversigt over hvorledes dit firma administrerer ordningen, så du let vil kunne dokumentere, at have tingene på plads overfor datatilsynet.

Både firmaet og databehandlere som IT ansvarlige vil kunne få et selvstændigt persondataretligt ansvar.

Der pålægges også databehandlere at underette den dataanssvarlige (IT chef/direktør) i tilfælde af, at der sker alvorlige brud på datasikkerheden, og den ansvarlige er så forpligtet til inden for 72 timer at underette datatilsynet (hvis vi taler Danmark)

OM du så firma er forpligtet til at udpege/ansætte en egentlig ansvarlig DPO afhænger af en række kriterier, som ikke nødvendigvis er så vældigt klare. Det kan du læse om her I LINK men selve persondataloven, skal alle overholde.

ØGET BØDE NIVEAU:

Bødeniveauet er meget højt, idet manglende overholdelse af forordningen kan medføre bøder der som udgangspunkt vil være op til 4% af hele din omsætning, og derudover kan du som person eller firma blive pålagt, at betale erstatning for tort som de personer du har opbevaret data kan have lidt, i strid med loven for.

Formildende omstændigheder vil have indflydelse ved udmåling af en bøde. Det fremgår direkte af forordningen, at bødeudmålingen sker på baggrund af en konkret vurdering, hvor domstolen bl.a. kan lægge vægt på,

• Overtrædelsens karakter, alvor og varighed, antallet af registrerede, der er berørt, og omfanget af skaden.
• Om overtrædelsen er begået forsætligt (bevidst) eller uagtsomt (om der er noget at bebrejde virksomheden).
• Hvad virksomheden har gjort for at begrænse skaden.
• Om virksomheden har samarbejdet med Datatilsynet for at afhjælpe overtrædelsen eller begrænse skaden.
• Om det er følsomme eller almindelige personoplysninger, der er berørt.
• Om virksomheden selv har anmeldt overtrædelsen eller har holdt den skjult for Datatilsynet.
• Om virksomheden tidligere er straffet for overtrædelse af persondatareglerne.

DATATILSYNET HAR LAGT 12 RIGTIGT GODE RÅD UD:

Det vil være klogt, at gennemgå datatilsynets 12 gode råd for overholdelse af den nye forordning, og gør det bare allerede med det samme, så du ved du er klar i god tid. Her er LINK TIL 12 GODE RÅD, de starter på side 3 i dokumentet.


Her også en CHECKLISTE


Lad mig se om jeg kan gøre det lidt lettere for alm webshops til slut og se alene på de oplysninger som vil være nødvendige for at gennemføre en alm. webshop handel, oplysning om navn, adresse og evt email/tlf, oplysninger der ikke vedrører rent private forhold.
Den type oplysninger må kun registreres, hvis én af nedenstående betingelser er opfyldt:

• Kunden har givet samtykke. 
• Registreringen er nødvendig for at opfylde aftalen. Det er for eksempel nødvendigt for en internetbutik at kende kundens navn og adresse for at kunne sende varerne. 
• Registreringen er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse. 
• Beskyttelse af kundens vitale interesser.

Som gode råd kan gentages:
•  Oplys dine kunder om, hvilke informationer virksomheden indsamler. 
• Oplys altid, hvad oplysningerne skal bruges til. 
• Få altid kundens samtykke, hvis du ønsker at benytte kontaktinformationer til markedsføringsformål. 
• Få altid kundens samtykke, hvis du vil videregive information til tredjepart 
• Det er vigtigt at alle medarbejdere kender og følger virksomhedens politik på området.
• Giv dine kunder let adgang til at læse om virksomhedens indsamling og brug af oplysninger for eksempel via virksomhedens hjemmeside
• Giv kunder let adgang til at blive slettet fra databaser som du ikke er tvunget lovgivningsmæssigt til at opretholde (navne på kunder i regnskab osv)

Kravene til opbevaring er uanset formen stadigt som gennemgået tidl.

Også om at slette, har datatilsynet givet den bedste tekst synes jeg;

Når kunden foretager et køb i webshoppen gemmes en kopi af faktura til regnskabsformål.

Virksomheden fastsætter på baggrund af bogføringsloven en slettefrist på 5 år for fakturaer. Desuden fastsætter virksomheden – med baggrund i forældelsesfristen for sager efter markedsføringslovens § 10 – en slettefrist på 2 år for det samtykke, som kunden har afgivet i forhold til modtagelse af nyhedsbrevet.

Hvis kunden sletter sin profil i systemet slettes de øvrige oplysninger om vedkommende efter 6 måneder. På baggrund af behandlingerne og slettefristerne indretter virksomheden sine systemer på en måde, hvor fakturaer kun indeholder de fornødne oplysninger jf. bogføringsloven.

På samme måde gemmes samtykker til modtagelse af nyhedsbrev separat med de fornødne personoplysninger, der kræves til dokumentation heraf. De øvrige oplysninger om kunden gemmes i kundens profil, som alle kan slettes på samme tid, når slettefristen er mødt.

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

https://johnhannover.blogspot.com/2018/09/start-af-virksomhed.html

Momsrefusion fra udlandet

Momsregistrerede danske virksomheder kan søge om refusion af moms betalt i udlandet, som udgangspunkt under rejse, forudsat virksomheden ikke selv, grundet momspligtige aktiviteter, er momsregistreret i det pågældende land.

Du kan ikke få refusion for moms du har betalt ved køb af varer i udlandet, hvis du selv bringer dem hjem. Det vil kræve, at du får sælger til at indvilge i at kreditere momsen til dig - når du fremsender bevis for, at varen har forladt sælgers land, ofte fra told eller grænsested i Danmark.

Ellers vil der altid være moms det land du har købt i, og uden bevis for, at varen har forladt landet, kan man ikke søge noget som helst, så kunne man jo let snyde med tysk moms og varer i Tyskland f.eks. Det er også årsagen til, at vi aldrig må sælge uden dansk moms til et EU firma, hvis ikke vi både kontrollerer køber ER momsregistret OG har bevis for, at vi sendte varen ud af Danmark til EU:

Har du købt en vare med moms i EU, så er EU landets moms blot en udgift.

Hvis man ved fejl har købt med moms fra et EU land, og fået det sendt hjem hertil, måske fordi man ikke har angivet sit danske momsnummer, eller EU leverandøren ikke VIL sælge uden sit lands moms, så kan der ikke søges refusion og man har i princip ikke engang fradrag for momsudgiften, da den anses for en man frivilligt har påtaget sig, ved ikke at sikre man fik leveret korrekt - uden moms.

Det er således i princip alene udgifter man har taget i landet under en rejse, som giver refusionsmulighed.

Det kunne være hotel og restaurant, måske diesel til gulpladebilen og lignende.

For EU søger man tilbagebetaling af f.eks rejseudgifter via Tast Selv Erhverv SKAT som indlogget under momsrefusion.

For lande uden for EU findes der blanketter for de pågældende lande, hvor denne mulighed foreligger.

Man kan ansøge kvartalsvis eller, som de fleste nok gør, på årsbasis. For f.eks. 2016 udløber fristen 30. september 2017. Momsbeløbet der søges tilbagebetalt skal så udgøre mindst 400 kr per land. Hvis momstilgodehavendet overstiger 3.000 kr per 3 mdr. periode, kan søge per kvartal.

Den moms der kan refunderes er først og fremmest (og generelt - alene)  moms betalt under rejse og ophold i de pågældende lande. Det forudsættes, at der er moms på bilaget fra det pågældende land. F.eks. vil persontransport, i lighed med i Danmark, være momsfrit i mange lande, og så er der naturligvis ikke en moms at søge retur.

Så længe momsen fremgår klart af bilaget man har modtaget under rejsen, så kan den søges refunderet, hvis den er over de 400 kr per land.

Landet man søger refusion hos har som udgangspunkt 4 mdr. til at behandle ansøgningen.

En lille krølle er, at hvis man ikke søger momsrefunderet, og momsbeløbet overstiger de 400 kr som man betyder man kan søge refusion, så er der ikke fradrag for den betalt moms som udgift, da SKAT så konkluderer, at man selv frivilligt har besluttet sig for at tage udgiften på sig. Moms under den grænse kan man bare trække fra som en almindelig udgift i regnskabet.

Kravene for tilbagesøgning kan sammenfattes i:

• Ansøgningen skal omhandle et kalenderår 
• Momstilgodehavende skal være på over 3.000 kroner som skal  omfatte en periode på mindst 3 måneder
• Momsrefusion, skal mindst udgøre 400 kr. Er beløbet under det, kan du tage momsen med som almindelig udgift - er den over, så må du ikke tage fradrag for den, hvis ikke du har ansøgt om at få den retur, da det så er noget du frivilligt påtager dig.
• Sidste frist for tilbagebetaling er den 30. september i det efterfølgende år. Er det 2016 betalt moms, så er det inden 30. september 2017 der skal ansøges.
• Landet som skal sende dig pengene, er ofte ca. 3 måneder om behandlingen, i enkelte lande går der 14 dage før de udbetaler momsbeløbet.
• Du kan benytte skats momsrefusion til EU samt til Norge og Schweiz direkte

Det er lidt forskelligt hvad de forskellige lande kræver af dokumentation, men ofte vil der være krav om upload af de bilag som omfattes af refusionen, til dokumentation.

Du skal også kunne dele udgifterne i en række grupper. Det skyldes bla.a at der kan være forskelle i hvad der giver momsfradrag i de forskellige lande. Grupperne er:

1 = Brændstof

2 = Udlejning af transportmidler

3 = Udgifter vedrørende transportmidler

4 = Vejafgift og bompenge

5 = Rejseomkostninger (taxi, bus, tog m.v.)

6 = Udgifter til logi

7 = Fødevarer, drikkevarer og restaurantydelser

8 = Udgifter til entre til messer og lignende

9 = Udgifter til underholdning, repræsentation m.v.

10 = Andre udgifter 

Venlig hilsen John H

Jeg blogger her bare efter min bedste viden, og kan ikke holdes ansvarlig for evt. fejl eller misfortolkninger i mine tekster.

 

HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE.
DER ER LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB SIDEN HOS SAXO. 

MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

 

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften

”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S

 

Facebook